23948sdkhjf

Store beslutninger skal ikke tages alene

Andelsboligforeninger risikerer alvorlige fejl, hvis de dropper den uvildige rådgivning
Nogle håndværkertilbud er for gode til at være sande. Det har flere andelsboligforeninger måtte sande på den hårde måde.

Fælles for dem er, at de i deres ejendom har fået lavet byggeprojekter eksempelvis taglejligheder, der er så dårligt udført, at efterfølgende genopretninger har gjort ondt både på økonomi og livskvalitet for andelshavere og bestyrelse.

Projekterne er udført af investorer eller byggefirmaer med ofte en kort levetid – de er udført som totalentrepriser, hvor et firma alene har indblik i hele processen.

Vi kender til det her problem, fordi vi har flere kunder, der har været udsat for det, og så har de efterfølgende hyret os til at rydde op.

Umiddelbart kan firmaernes arbejde se pænt ud, men efter kort tid kommer skaderne. Vi har været ude og afstive skrøbelige konstruktioner, opsætte dampspærre og lægge helt nye tage og ændre ombygninger. Vi har endda måttet afstive flere etager på en andelsboligforening grundet vandindtrængen gennem et dårlig udført tag.

At rette op på den slags fejl er en lang og dyr proces for en forening, og det koster alle andelshavere og ejere.

Det giver os mere omsætning, men oprigtigt talt er det af den ærgerlige slags.

I stedet vil Gaihede rigtig gerne rådgive foreninger og bestyrelsen, inden de giver nøglerne til ukendte firmaer, som laver lejligheder eller andre større byggeprojekter i en fart som totalentrepriser.

Flere af vores kunder er ikke sluppet uden varige mén fra mødet med den model.

Det skal understreges, at der inden for dette renoveringsområde også findes mange seriøse, ordholdende og solide byggefirmaer. De udfører et ordentligt stykke arbejde og den win-win-situation, de har lovet bestyrelsen, bliver faktisk leveret.

Problemet er, at det kan gå galt, når et firma gennemfører et stort byggeprojekt alene uden, at andre har indsigt i det. Og så er der de firmaer, der lover en god forretning uden, at de reelt kan leve op til de fine ord.

Begge typer siger, de vil kvalitetsarbejde til den rette pris. Og umiddelbart kan referencerne se fine ud.

Men risikoen for, at bestyrelsen tager fejl, er der. Og det er dyrt at tage fejl – rigtigt dyrt – ikke bare økonomisk, men også helbredsmæssigt og følelsesmæssigt. En dårlig byggesag, der trækker ud i måske mange år, kan få alle ned med nakken.

Årtiers hygge, harmoni, tolerance og rummelighed i eksempelvis en andelsboligforening kan efter et skimmeludbrud i lejligheder på øverste etage meget hurtigt forvandles til surhed, dårlige vibrationer og endeløse generalforsamlinger, hvor der kyles med aber.

Især er håndværkere eller andre byggefagfolk i bestyrelsen ofte i farezonen for at blive ramt. Deres råd og stemme talte tungt, da beslutningen blev taget, og derfor er vreden mod dem ved forkerte beslutninger desto større.

Uventede ekstraregninger gør ondt på alle.

Derfor er det en god idé i alle henseender økonomisk og praktisk at skaffe en rådgiver, når man vil i gang med et større byggeprojekt.

Rådgiverens interesse er at rådgive foreningen på bedst mulig måde. En rådgiver, der har spidskompetencer på at afdække renoveringsbehov, projektere og udbyde til professionelle folk.

Kom trygt i mål med dine byggeprojekter med en rådgiver.

Vi vil nemlig meget hellere rådgive om nye projekter end at rydde op efter andres rod.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109