Rådgivende ingeniørvirksomheder bruger knap en halv milliard kroner årligt på udbud. Det er 250 millioner kroner for meget, vurderer Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) i en ny analyse, der blandt andet konkluderer, at de høje transaktionsomkostninger kan koste private job i rådgiverbranchen.
Det høje beløb skyldes angiveligt, at offentlige bygherrer overdriver udbudskravene og stiller for store krav til, hvad der skal afleveres i tilbudsfasen.