23948sdkhjf

Væk med byggesagsgebyret i København

Der er ingen grund til, at landets hovedstad altid skal være en af de mindst erhvervsvenlige kommuner

Startskuddet er gået til budgetforhandlingerne i Københavns Kommune. I Liberal Alliance har vi som altid fokus på erhvervslivets vilkår og nedsættelse af skatter og afgifter.

Et af de helt konkrete forslag vi har givet de andre partier, er at komme af med byggesagsgebyret. 22 andre kommuner har afskaffet byggesagsgebyret, og der er altså ingen grund til, at landets hovedstad altid skal være en af de mindst erhvervsvenlige kommuner. En afskaffelse af byggesagsgebyret vil gøre det lidt lettere for virksomhederne i byggebranchen og samtidig lette kommunen for administrationen af gebyret.

Træerne vokser selvfølgelig ikke ind i himlen ved at afskaffe byggesagsgebyret. Det skal følges op med flere lettelser i skatter og afgifter og hurtigere sagsbehandlingstider, så kommunen kan blive mere erhvervsvenlig. Men det vil være et godt skridt i den rigtige retning.

Vi håber, at vi kan overtale Rådhusets røde flertal til at droppe deres sædvanlige tomme ord og skåltaler om erhvervslivet og i stedet vedtage noget, som rent faktisk gør en forskel ude i virksomhederne.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

2.523