23948sdkhjf

Farum Midtpunkt har fået et bankende hjerte

Der bliver klatret på vægge, løbet på løbehjul og spillet bold på livet løs i Aktivitetsparken i Farum Midtpunkt
Beboerne i bebyggelsen Farum Midtpunkt nord for København har sat et stort fingeraftryk på den nye aktivitetspark, som blev indviet i marts.

Og, netop beboerinddragelse har været et vigtigt succeskriterium for projektet, som er udført af Hoffmann Region Anlæg i samarbejde med landskabsarkitekter fra BOGL og ingeniører fra Rambøll.

Repræsentanter for de omkring 3.500 beboere i Farum Midtpunkt er blevet inddraget meget tidligt i processen. Der har været arrangeret workshops, hvor de unge i bebyggelsen og rådgivere i fællesskab udarbejdede forslag til, hvad den nye aktivitetspark skulle indeholde. Mange af forslagene er blevet til virkelighed, og med aktiviteter for både små og store børn.

Især løbehjulsbanen trækker mange børn til aktivitetspladsen. Den er kunstfærdigt formet med buer og pukler og kan give god fart ned ad rampen, i øvrigt udført efter samme princip som en skaterbane.

Erfaring fra tidligere

Hoffmann har efterhånden god erfaring med at etablere den type baner og var den første entreprenør i Danmark, der anlagde en skaterbane, nemlig det prisvindende projekt i Fælledparken i København.

Dengang hentede Hoffmann nogle såkaldte shapere fra USA, som var eksperter i at forme og glitte den særlige beton ”35 aggressiv” uden flyveaske. Amerikanerne har siden oplært et par danske specialister, og de har stået for at udføre løbehjulsbanen i Farum Midtpunkt.

Hoffmann Region Anlæg lejede sig ind i et kontor, som ligger dør om dør med ejendomskontoret for Farum Midtpunkt, og således var der daglig kontakt mellem bygherre og entreprenør.

Afdelingschef Kasim Rai Hwaiz, Hoffmann Region Anlæg, ser ud til at være hjemmevant i ejendomskontoret, og han er sikker på, at nærheden har virket fremmende for samarbejdet:

”Vi oplever det nærmest som at være i familie. Ikke som dem og os”, siger Kasim Rai Hwaiz.

Særlig følgegruppe

For at koordinere samarbejdet mellem de udførende har der tillige været afholdt tre workshops med gensidig revaluering og involverende planlægning med deltagelse af BOGL, Rambøll og Hoffmann.

Der har desuden været møder i følgegruppen en gang om måneden, hvor repræsentanter for bygherren, KAB - Furesø Boligselskab, har kunnet fremkomme med justeringer til byggeriet.

Projektleder i KAB Christian Thorup er medlem af følgegruppen, og han synes også at samarbejdet med entreprenør og rådgivere er forløbet godt:

”For at samarbejdet kan fungere, gælder det om at nå frem til det samme billede. Alle skal anstrenge sig lidt. Det er også vigtigt, at parterne kender hinandens roller og arbejdsområder, og sådan har det været i løbet af projektet.”

Landskabsarkitekt Karl Love Sverud fra BOGL fortæller, at det er positivt med den løbende dialog og justering af forventninger.

Han oplever, at bygherrer ofte undervurderer behovet for forventningsafstemning og dialog i programfasen.

”Farum Midtpunkt har fået et bankende hjerte. Aktivitetsparken består af beton og af andre elementer, som går igen i de eksisterende bygninger, og i et formsprog, der forener det nye med det gamle. Den svævende bro står som et smykke, der i form og tekstur skiller sig ud fra udearealernes eksisterende æstetik,” lyder beskrivelsen fra Karl Love Sverud.

Aktivitetspark
Bygherre: KAB - Furesø Boligselskab
Entreprenør: Hoffmann Region Anlæg
Byggeperiode: marts 2014 – marts 2015
Entreprisesum: 40 mio. kroner
Totalrådgiver: Rambøll Arkitekter
Underrådgiver: BOGL Landskab
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.173