23948sdkhjf

Ny VW Transporter er på gaden

Volkswagen-forhandlerne har introduceret sjette generation af Transporter
Gennem seks årtier Gennem seks årtier har Transporter udviklet sig til at være blandt erhvervslivets foretrukne køretøjer. Sjette generation af Transporter kommer nu - skarpere design, innovative løsninger, forbedret komfort og en ny generation af motorer med op til 15 procent lavere forbrug.

Bilen kan indrettes og opbygges til et utal af kørsels- og transportformål. Ligesom forgængeren kommer T6 med to akselafstande: 3.000 og 3.400 mm. Der bliver tre taghøjder - og mulighed for at vælge bilen som ladvogn og med enkelt- eller dobbeltkabine.

Ny design bag rattet

Inde bag rattet er der udsyn til et nydesignet, stilrent instrumentbord med en klar instrumentering og en enkelt og overskuelig opbygning af midterkonsollen, der alt efter version rummer en ny generation af ”infotainment-systemer” med touchskærm i to forskellige størrelser: enten 5 eller 6,33 tommer. Systemet kan udvides med navigationsanlægget ”Discover Media” med ”App-connect” og ”Carnet”, der giver adgang til en onlinetjenester og mulighed for at betjene apps fra smartphonen.

Mere sikkerhed

Livet ombord i Transporter T6 er ikke kun blevet mere nemt og bekvemt, det er også blevet mere sikkert med muligheden for tilkøb af nye assistentsystemer så for eksempel:

* Adaptiv fartpilot, der både holder hastigheden og sikkerhedsafstand til forankørende.

* Frontassist med City Emergency Brake, der automatisk bremser bilen, hvis føreren ikke er opmærksom på en forhindring forude.

Flere motorer

En ny serie af 2,0-liters TDI-dieselmotorer - ydende fra 84 til 180 hk - leverer motorkraft kombineret med lavt forbrug. Alle motorerne - med undtagelse af 2,0 TDI 84 hk - leveres også i en Euro 6-version, der har brændstofbesparende BlueMotion Technology som standardudstyr og kører op til 16,4 km/l.

Motorerne kan opgraderes med en Efficiency-pakke, der giver et forbrug på 17,0 km/l. Det er flot, når man tænker på, at bilen har en totalvægt på 2.800 kg.

Der er mulighed for at vælge mellem tre gearkasser: 5- eller 6-trins manuel gearkasse fås til alle modeller, mens 7-trins DSG-gear fås kun i visse motorversioner.

Udstyr

Transporteren er bedre udstyret end nogensinde. Standardudstyret omfatter blandt andet parkeringsvarmer, Radio Composition Colour med Bluetooth, opvarmeligt førersæde, dæktrykskontrol, parkeringssensorer bag, fartpilot, klapbart aflæggerum i passagersiden og Climatic-aircondition.
Læs mere om: VW
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.234