Det kræver penge at tjene store penge. Det er de barske realiteter i branchen af danske vinduesproducenter, viser en gennemgang af tallene fra Licitationen – Byggeriets Dagblads brancheanalyse.
For selv om segmentets 16 virksomheder samlet har forbedret bundlinjen fra 184 til 249 mio. kroner i løbet af det seneste regnskabsår, så viser en nærmere granskning, at den største del af overskuddet ædes af de virksomheder, som har en stor koncern i ryggen.