23948sdkhjf

Rådgivere sætter ny omsætningsrekord

Rådgivende ingeniører er blevet mere effektive og øger overskuddet. Digitale værktøjer hjælper til, siger Rambøll
De rådgivende ingeniørvirksomheder satte i 2014 ny omsætningsrekord i Danmark og internationalt.

Det er konklusionerne i den nye branchebeskrivelse, som Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, netop har udarbejdet.

Den viser, at branchen i 2014 havde en overskudsgrad på 6,7 procent mod 6,1 procent i 2013 og en vækst i omsætningen på 5,7 procent. I 2014 var branchens samlede omsætning i de danske selskaber på 12,2 mia. kr., hvor den i 2013 var 11,5 mia. kr.

”Den rådgivende ingeniørbranche har for fjerde år i træk øget omsætningen i de danske selskaber”, fortæller Henrik Garver, adm. direktør for FRI.

En af forklaringerne skal først og fremmest findes i faldende personaleomkostninger.

”Man kan holde kvaliteten samtidigt med at man gøre mere brug af digitale værktøjer. Der er skåret i stabsfunktioner. Kunderne får til gengæld et projekt, der kan laves hurtigere takket være digitale værktøjer”.

Læs også: " Ingeniører satser stort på udlandet ".

Global konkurrence

De nye tal kommer ovenpå de sidste dages nyheder om øget interesse for ingeniøruddannelserne.

Hos Rambøll Danmark er man tilfredse.

”Vi er glade for den store interesse for ingeniørfaget. Vi har brug for talenter til at videreudvikle faget; det er enormt vigtigt, siger Ib Enevoldsen, der er executive director hos Rambøll i Danmark

”Det handler også om at bevare danske arbejdspladser, at skabe innovationskraft, vidensudvikling og at Danmark kan klare sig i den globale konkurrence”, siger han.

Ib Enevoldsen understreger, at den relativt lave gennemsnitalder blandt Rambølls ingeniører sikrer virksomheden medarbejdere, der kan anvende nye digitale værktøjer optimalt.

De såkaldte BIM-modeller, der kan overføres direkte til entreprenørens computer, kan bedre visualisere projektet over for slutbrugerne der skal have deres daglige gang i de bygninger, som rådgiverne skitserer.

”For få år siden var det hele baseret på 2D-tegninger, som man skulle være professionel for at forstå. I dag er kommunikationen og brugerinddragelsen blevet meget bedre”, siger han.

Han tilføjer:

”Som ung ingeniør er det relativt let at få indflydelse. Vores erfarne specialister giver plads til, at de unge kan drive processerne, og det giver plads til, at unge kan blive projektledere. Omvendt er mange af Rambølls seniorer glade for at uddanne de unge, og vi føler vi er i stand til at styrke og forøge de unges talent.”

Mere effektiv

Den nye undersøgelse illustrerer vigtigheden af, at virksomhederne er effektive – især når der i stigende grad skal konkurreres med udenlandske virksomheder. Det er også kommet til udtryk ved en fortsat konsolidering, både i Danmark og internationalt”, siger Henrik Garver.

”De største virksomheder er også tunge på miljø og energi. Så snart vi er under 50 ansatte er det byggeriet, som er kerneforretningen, siger han.

Gruppen af store virksomheder (over 1000 ansatte) har øget overskudsgraden fra 6,5 procent i 2013 til 7,4 procent i 2014.

Branchen beskæftigede pr. 1. januar 2015 12.484 ansatte i Danmark.

Byggeri og anlæg dominerer
Den samlede omsætning for FRI’s 326 medlemsvirksomheder ligger på 12,2 mia. kr. i 2014, hvilket er en stigning på 5,7 procent i forhold til 2013. I 2014 fordelte branchens omsætning sig på disse sektorer:
Byggeri (37 procent)
Anlæg (24 procent)
Miljø (14 procent)
Energi (13 procent)
IT (4 procent)
Management (3 procent)
Produktion, proces og logistik (2 procent)
Andet (3 procent)
(Kilde: FRIs branchestatistik)
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157