23948sdkhjf

Anlægsnyt

REGION SJÆLLAND

NAKSKOV: Lolland Kommune har fremlagt et forslag til lokalplan for Flugtskydebane på Stensø, Nakskov med tilhørende Miljørapport til høring frem til 12. september.

Formålet med lokalplanen er at gøre det muligt for Nakskov Flugtskydningsforening at etablere en flugtskydebane efter internationale standarder.

Projektet omfatter etableringen af en dansk jagtbane, to skeetbaner og en sportingbane. Hertil ønsker man at anlægge et klubhus på cirka 200 kvm med tilhørende lagerplads samt en parkeringsplads.

Selve skydebaneanlægget skal afgrænses af 10 meter høje støjvolde mod nord, syd og vest.

NÆSTVED: Næstved Kommune ønsker at genåbne og slynge et tilløb til Skåremosegrøften på ejendommen Ringstedgade 543 I, Næstved.

Formålet er at forbedre de fysiske forhold i vandløbet, og kommunen har udarbejdet et projektforslag, som er i høring frem til 3. september.

REGION SYDDANMARK

VEJEN: Frem til den 30. august 2015 gennemfører Vejen Kommune en idéfasehøring til cykelruteplan 2016-2019, hvor borgerne har mulighed for at komme med forslag til, hvordan forholdene for cyklisterne i kommunen bedst udvikles.

Teknik & Miljø har udarbejdet et oplæg og foretaget en indledende udpegning af potentielle cykelstiprojekter, som man kan læse på www.vejen.dk/cykelruteplan .

REGION NORDJYLLAND

THISTED: Thisted Kommune har fremlagt et forslag til lokalplan, der gør det muligt at etablere et solcelleanlæg ved Hanstholmvej, Thisted Lufthavn, til offentlig høring.

Thisted Kommune har modtaget en anmodning fra Solenergi Danmark A/S om at etablere et solcelleanlæg på 33,12 MW.

Solcelleanlægget, der vender mod syd, er et fast anlæg på stolper. Anlægget med solpaneler bliver maksimalt tre meter højt.

BRØNDERSLEV: Brønderslev Byråd har frigivet 700.000 kroner til planlægning af Nordbyen, Etape II.

Planlægningen handler om udarbejdelse af en udstykningsplan samt en lokalplan for området og om projektering af omfartsvejen nord om Brønderslev samt arkæologiske forundersøgelser.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094