23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Revision eller ej

Det mener Licitationen, Byggeriets Dagblad
Kriseårene har ikke just gjort banker og realkreditinstitutter mere villige til at låne penge ud til landets virksomheder. Og en række lempelser i revisionspligten kan meget vel være med til at gøre det sværere for virksomhederne at få billigere lån, selvom lempelserne skulle være med til at gøre livet nemmere for mange små virksomheder.

I 2013 havde hver fjerde bygge- og anlægsvirksomhed fravalgt revision af deres regnskaber, men tendensen er generel blandt danske selskaber.

Fravalget af revision har ifølge landets revisorer betydet, at over 8.000 anmærkninger i regnskaberne er forsvundet. Dermed er et potentielt advarelsesflag også forsvundet for investorer og finansielle institutioner. Og med en større risiko for ikke mindst bankerne, kan det påvirke renten i opadgående retning, når virksomheden skal ud på lånemarkedet. Derfor er de sparede oplysninger i regnskabet, som Håndværksrådet peger på i dagens udgave af Licitationen - Byggeriets Dagblad, måske ikke det værd.

Nu skal det dog understreges, at der var en mening med at ophæve revisionspligten for de mindre selskaber, for mange af dem er så små, at revision ikke er nødvendig.

Men derfor gør det jo ikke noget, at den enkelte virksomhedsejer også tænker fremadrettet, hvis han kan se, at der bliver et kapitalbehov inden for de kommende år.

Der er selvfølgelig omkostninger, ejere af små virksomheder kan skære bort, og her er revisorudgifterne en af dem. Men omvendt kan en revisor også være en nyttig sparringspartner, og med de høje renter in mente kan en revision være på sin plads.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094