23948sdkhjf

Byggenyt

REGION HOVEDSTADEN

SNEKKERSTEN: Hotel Kystens Perle på Strandvejen i Snekkersten er ved at blive revet ned. Der skal til efteråret bygges 12 lejligheder i to punkthuse på grunden, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Det er Nordbornholms Byggeforretning ApS, der står bag projektet, som er tegnet af Harrebek Tegnestue fra Nyborg.

Der har længe været planlagt byggeri på grunden, men hotellet nåede at stå tomt i 10 år, før et reelt projekt endelig ser ud til at realiseres.

REGION MIDTJYLLAND

GALTEN: Storring-Stjær Menighedsråd har siden 2012 forsøgt at få projekteret et nyt våbenhus til Stjær Kirke. Det er nu lykkedes og med et budget på 2,5 mio. kroner får kirken et våbenhus på 25 kvm på nordsiden.

Fra våbenhuset skal der etableres adgang til selve kirken gennem ”kvindedøren”, som blev muret til for århundreder siden.

Våbenhuset bliver projekteret af Per Kristensens Tegnestue i Aarhus, som har tidligere erfaring med Stjær Kirke.

Selve byggearbejdet bliver, efter endelig godkendelse, udbudt blandt lokale håndværkere i foråret 2016.

HERNING: På Byggergade 8 i Herning har ejeren af ejendommen, Martin Moeskjær, ifølge Herning Folkeblad fået mulighed for at starte et projekt på grunden.

Lokalplanen har tidligere kun givet mulighed for kontorer og butikker, men det er nu ændret så ejeren kan opføre boliger på stedet.

Bygningen mod Bryggergade skal renoveres og vil blive i fire etager. Bagbygningen skal rives ned og erstattes af en tre-etages bygning.

Samlet giver projektet 6 lejligheder på hver 100 kvm samt 2 erhvervslejemål i stueetagen.

Projektet igangsættes i slutningen af 2015, når lokalplanen er endeligt godkendt.

Region Nordjylland

MORSØ: Natur og Miljø i Morsø Kommune anbefaler nu, at det udarbejdede forslag til lokalplan 43.9 for udvidelse af Jesperhus Resort godkendes og sendes i offentlig høring.

Området syd for det nuværende Feriecenter og vest for Blomsterparken skal udvikles med henblik på etablering af op til 160 hotelenheder, som Kommuneplan 2013-2025 åbner mulighed for. Det nye område skal ses som et supplement til de eksisterende 150 hotelenheder i Feriecentret.

Der anlægges fællesområder, legepladser og en landejendom i området omdannet til aktivitetsgård.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172