23948sdkhjf

Stadig flere huse bliver solgt

Boligsælgerne i Ballerup Kommune havde kronede dage i juni måned
I enkelte kommuner i Danmark er der næsten salgsgaranti, når et hus bliver sat til salg.

Ballerup Kommune ved København havde en såkaldt salgsprocent på 97 i juni måned, mens kommunen i maj havde en salgsprocent på 100. Alle villaer i Ballerup, der blev taget af markedet i maj, var altså blevet solgt; ingen havde opgivet salget og derfor taget boligen af markedet.

Det viser en ny opgørelse fra boligportalen Boligsiden.dk, der har kigget på salget af villaer og rækkehuse. I første halvår af 2015 har salgsprocenten således ligget højt på 68 procent på landsplan.

I første halvår af 2014 lå salgsprocenten blot på 61, og i årene inden lå den endnu lavere. I første halvår af 2011 lå salgsprocenten blot på 53, og dermed var næsten halvdelen af de villaer, der blev taget af markedet, ikke blevet solgt.

”Udbuddet af villaer og rækkehuse lå 7,7 procent lavere i juni måned end juni 2014. Samtidig har der været markant flere bolighandler i 2015 end i årene før, og det er alt sammen med til at påvirke salgsprocenten i en positiv retning. Når salgspriserne samtidig er stigende, er det et tegn på en øget efterspørgsel og ikke et tegn på, at boligerne bliver revet væk, fordi de er sat til salg til foræringspriser”, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk.

Hovedstaden trækker op

Region Hovedstaden trækker landsgennemsnittet op med en salgsprocent på 74 i juni måned. Otte ud af de 10 kommuner med den højeste salgsprocent ligger da også i Region Hovedstaden. Kun Sorø og Solrød i Region Sjælland er kommet med i top 10.

Region Nordjylland ligger med en salgsprocent på 62 et stykke under landsgennemsnittet på 68. Her er der Mariagerfjord og Thisted, der begge har salgsprocenter under 50, der trækker Nordjylland ned.

Omvendt set trækker både Aalborg og Brønderslev Nordjylland op med salgsprocenter på over 70, hvilket viser, hvor store forskelle der er inden for regionen.

”I landdistrikterne er efterspørgslen efter boliger til salg lavere end i byerne. I mange landzoner er der tomme boliger, som sælger har opgivet at finde en køber til. Det er en medvirkende faktor til forskellen i salgsprocenten mellem Region Nordjylland og Hovedstaden”, siger Birgit Daetz.

brahe
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141