23948sdkhjf

Erhvervsskoler: Virksomhederne vil mærke ny reform

EUD-reformen træder i kraft efter sommerferien, og det vil betyde, at landets mestre får nogle langt mere arbejdsparate lærlinge og faglærte, mener skolerne
Når erhvervsskolerne efter sommerferien slår dørene op for et nyt kuld elever, så kan landets virksomhedsledere godt forberede sig på, at de kommende årgange får langt større forståelse for, kravene på arbejdsmarkedet, end de tidligere.

Den nye erhvervsuddannelsesreform træder nemlig i kraft 1. august og skal være med til at hæve kvaliteten af erhvervsuddannelserne.

På Technical Education Copenhagen (TEC) har man siden foråret arbejdet med implementeringen af reformen, og direktør Lone Hansen glæder sig meget til at se den realiseret. Hun tror afgjort, at erhvervslivet vil kunne mærke en forskel på de lærlinge - og senere faglærte, de ansætter.

”Vi får nogle mere moderne og tidssvarende uddannelser og de unge vil være mere parate til at komme ud på arbejdsmarkedet. Vi kommer til at få erhvervsrettet dannelse i bredere forstand på skemaet, hvor de unge lærer, hvilken vigtig rolle de spiller som håndværkere og hvor vi vil hæve forståelsen for kravene på arbejdsmarkedet. De unge bliver simpelthen bedre gearede og det vil mestrene kunne mærke”, siger hun.

Vil være yngre

Direktør for Dansk Erhvervsskoler, Lars Kunov, er også meget optimistisk omkring implementeringen af reformen.

”Virksomhederne vil opleve, at flere af de unge, som søger praktikplads vil være yngre, men også mere afklarede med, hvad de vil og generelt være fagligt stærkere. De vil i sidste ende tjekke ud med et højere niveau, end de unge gør i dag”, siger han og opfordrer samtidig virksomhederne til at tage godt imod lærlinge, der er i gang med en EUX.

Hovedindholdet i EUD-reformen
Der indføres adgangskrav, så elever skal have mindst 02 i hhv. dansk og matematik.
12 fællesindgange nedlægges, og der etableres fire hovedområder
Grundforløbet består af to dele på i alt 40 uger for unge, der kommer fra 9. eller 10. klasse i op til et år efter afsluttet skolegang. Andre elever begynder direkte på grundforløbets 2. del og får dermed et grundforløb på 20 uger.
Mere og bedre undervisning gennem et timeløft og tydeligere sammenhæng mellem skoleundervisning og praktikuddannelse.
Eux indføres på alle relevante uddannelser, og der bliver flere højniveaufag
Fortsat indsats for at sikre eleverne praktikpladser.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203