23948sdkhjf

Nu skal de første brofag på ny jernbanebro på plads

Selv om der er valgt en løsning, der generer trafikken mindst muligt, undgår man ikke at lukke stærkt trafikeret motorvej
Der er valgt et helt nyt konstruktionsprincip for en jernbanebro over land til jernbanebroen, der skal føre højhastighedsbanen fra København mod Ringsted over motorvejsudfletningen ved Vallensbæk. Det er blandt andet sket for at genere trafikken på motorvejen mindst muligt.

Der er tale om en kompositbro med stålkonstruktion med kassedragere, hvorpå der støbes brobaneplader i beton.

Man undgår dog ikke at spærre for trafikken på motorvejen i to weekender - første gang i den kommende weekend, hvor der bliver lukket for trafik i nordgående retning.

Det sker, når brofagene hejses på plads.

”Vi kan udføre langt det meste af arbejdet ved at indsnævre kørebanen og sætte fartgrænsen ned til 80 km/timen. Men det er desværre nødvendigt i to weekender helt at lukke Motorring 4 i den ene retning. Det er der, hvor vi skal løfte store bærende broelementer på plads hen over motorvejen. Det er ganske enkelt ikke muligt, og det er sikkerhedsmæssigt uforsvarligt at gøre det med kørende trafik, mens arbejdet er i gang”, siger Susanne Frank, projektchef i Banedanmark.

I alt 19 brofag

Broen over motorvejsudfletningen bliver i alt 512 meter lang. Den kommer til at bestå af 19 brofag i stål. Stål- elementerne er seks meter brede, og det største element er over 39 meter langt og vejer 200 tons.

Brofagene produceres i Polen og sejles til Korsør Havn, hvorfra de med særtransport køres til Vallensbæk. Transporterne begynder allerede i aften og vil påvirke trafikken voldsomt, idet det ikke er muligt at overhale den langsomme særkørsel. Der bliver dog stop undervejs, så bagvedliggende trafik kan passere.

Færdig næste år

Broen opføres i totalentreprise af et konsortium bestående af CG Jensen og Barslund med ISC Rådgivende Ingeniører som totalrådgivere. Core Arkitekter har været æstetisk konsulent på opgaven.

Arbejdet med den nye jernbanebro gik i gang i begyndelsen af 2015 og forventes færdig i slutningen af 2016.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141