23948sdkhjf

Større interesse end ventet på midtjysk skolerenovering

Blandt 24 anmodninger om deltagelse er seks teams valgt ud og får nu muligheden for at komme med tilbud på totalentreprisekontrakten på Nørre Snede Skole
De prækvalificerede til renoveringsopgaven på Nørre Snede Skole i Ikast-Brande Kommune er fundet.

I alt er seks teams valgt ud, og feltet er fundet blandt et større antal ansøgere end ventet. Forventningen var, at man ville nå op på 15-20 ansøgninger, men i alt blev der modtaget 24, oplyser Finn Balle, direktør i Finn Balle Aps, der er udpeget som bygherrerådgiver på projektet.

”Det er dejligt med så stor en interesse. Det var 24 gode ansøgninger, så det har været svært at vælge til og fra”, siger han.

Vinder findes i efteråret

Han påpeger, at byggeprogrammet er på vej, og at alt relevant materiale bliver sendt til de prækvalificerede, så de har det på fredag. Derefter får de frem til uge 37 til at sammensætte deres tilbud på renoveringsopgaven, der blandt andet dækker nedrivning af godt 3.000 kvm, ombygning af cirka 1.900 kvm og nybyggeri af omtrent 3.500 kvm skole.

Den samlede økonomiske ramme for projektet er på godt 60 mio. kroner, hvoraf et sted mellem 45-50 mio. kroner skal gå til håndværkerudgifterne, har Finn Balle tidligere oplyst til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Han påpeger, at vinderen af totalentreprisekontrakten forventes at blive fundet hen mod 1. november 2015, og at planlægningsmøder herefter vil være på programmet.

”Rent fysisk går arbejdet først i gang i første kvartal 2016”, siger han.

De prækvalificerede teams


Totalentreprenør: CC Contractor, Herning
Arkitekt: Kjaer & Richter, Århus og Labland Arkitekter
Ingeniør: Rambøll

Totalentreprenør: H. Skjøde Knudsen, Vissenbjerg
Arkitekt: Årstiderne Arkitekter, Silkeborg og Autens, Roskilde
Ingeniør: Søren Jensen, Silkeborg

Totalentreprenør: Hoffmann, Århus
Arkitekt: Kant Arkitekter, København og Frost Larsen, Skanderborg og Wad Landskabsarkitekter, Århus
Ingeniør: Sloth Møller, Århus

Totalentreprenør: Jorton, Esbjerg
Arkitekt: Friis & Moltke, Århus og SMAK Architects, Århus
Ingeniør: NIRAS

Totalentreprenør: KPC, Herning
Arkitekt: Arkitec, Herning
Ingeniør: Hamiconsult, Herning

Totalentreprenør: NCC, Kolding
Arkitekt: Arkitema, Århus
Ingeniør: Alectia, Århus
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11