Håndværkere tjener på genindførelse af boligjobordningen
Boligjobordningen har betydet at landets håndværkere har fordoblet deres overskud siden 2011, viser ny analyse
Fra 2010 til 2014 har håndværkervirksomheder i gennemsnit øget virksomhedernes overskud fra 270.000 kroner til 576.000 kroner før skat - svarende til en stigning på 113 procent.
”Der er noget, der tyder på, at håndværkerfradraget har haft stor indflydelse på håndværkernes bundlinje. Der har været en god vækst i branchen de seneste fem år, uden at håndværkerne dog vælter sig i penge”, siger Ivan Jæger Christiansen, direktør i NN Markedsdata.
Samtidig med at håndværkervirksomhederne har øget deres overskud, har de også øget deres personaleomkostninger. Det betyder ifølge NN Markedsdata, at virksomhederne har ansat flere medarbejdere.
Fra 2010 til 2014 har virksomhederne øget deres personaleomkostninger med 19 procent svarende til 790.000 kroner per virksomhed.
Venstre vil genindføre
Lars Løkke Rasmussen gjorde håndværkerfradraget til et kardinalpunkt i valgkampen, da Venstre-formanden i januar sagde, at han ikke vil stå i spidsen for en borgerlig regering, hvis han ikke får genindført fradraget, der bortfaldt fra nytår.
”Det er blandt andet små og mellemstore virksomheder inden for håndværksfaget, der mangler noget i ordrebøgerne. Derfor har vi brug for at sikre flere private arbejdspladser, og det kan boligjobordningen”, siger Venstres skatteordfører Torsten Schack Pedersen.
Ingen overraskelse
Det kommer dog ikke som en overraskelse, at ordningen har været en god forretning for håndværkerne, når der er givet tilskud til håndværkerfradraget, siger de Radikales viceleder Sofie Carsten Nielsen, der fortsat er imod, at håndværkerfradraget genindføres
”Det (tilskud til håndværkerydelser, red.) har vi gjort i en krisetid, hvor det var nødvendigt at holde hånden under beskæftigelsen, påpeger Sofie Carsten Nielsen.
Nu er situationen til gengæld en anden, hvor der er markant fremgang i byggebranchen, mener Sofie Carsten Nielsen.
I stedet ønsker De Radikale at prioritere de mest udsatte i samfundet, som især er dem, der er længst væk fra arbejdsmarkedet.
/Ritzau/
