23948sdkhjf

Regeringen skyder nyt opsving i gang

Både Dansk Byggeri og LO advarer regeringen mod at stramme finanspolitikken for meget - ”det vil være gift for opsvinget”
Krisen er slut.

Det er meldingen fra såvel statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) som økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R).

Sidstnævnte præsenterede i går, to dage før den annoncerede køreplan, regeringens økonomiske redegørelse, som fortæller om seks kvartalers uafbrudt fremgang, og at både vækst og beskæftigelsesfremgang forventes at tage til de kommende år.

Ikke bare er krisen slut.

”Dansk økonomi er godt på vej ind i et opsving”, sagde Morten Østergaard, da han præsenterede regeringens positive prognose.

”Vi er kommet stærkere ud på den anden side. Der er rettet op på de ubalancer, der blev skabt under 00’ernes bobleøkonomi. Virksomhederne har genvundet den tabte konkurrenceevne og familiernes økonomi er sundere”, sagde ministeren.

Attraktivt at bygge nyt

Regeringen opjusterer sit skøn til væksten i år til 1,7 procent og til 2,0 procent næste år. Det skyldes hovedsageligt fremgang i den private sektor. Ifølge redegørelsen vil det blive mere attraktivt for boligejerne at bygge nyt. Det baserer man på positive forbrugerforventninger, på de meget lave renter samt den generelle bedring i konjunkturerne herhjemme. De fortsat lave renter ventes at løfte boligpriser, og ”stigende boligpriser ventes at understøtte byggeriet, da det gør det mere attraktivt at bygge nyt”.

Redegørelsen noterer, at der er påbegyndt ”en gradvis normalisering af den fortsat lempelige finanspolitik”, som i kriseårene har været tilrettelagt med henblik på at understøtte økonomien mest muligt.

Tungen lige i munden

Dansk Byggeri glæder sig i en kommentar til redegørelsen over, at man efter syv magre år med nedjustering efter nedjustering atter kan opjustere prognoserne.

”Nu er det vigtigt at holde tungen lige i munden og ikke falde for fristelsen til at stramme finanspolitikken op for hurtigt. Det vil nemlig være gift for det spirende opsving”, siger cheføkonom Bo Sandberg.

Dansk Byggeri peger på, at der trods de milde vinde, som blæser ind over dansk økonomi, er meget at indhente i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med, nemlig vores nabolande og største samhandelspartnere, Tyskland og Sverige.

Også LO-formand Harald Børsting advarer mod at ”overreagere med stramninger”. Det vil, mener han, være til skade for både vækst og fordeling.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157