23948sdkhjf

Byggenyt

REGION SJÆLLAND

KØGE: Køge Byråd har godkendt et forslag til lokalplan 1043 for en dagligvarebutik i Vemmedrup.

Køge Kommune har haft dialog med en dagligvarekæde, som ønsker at opføre en ny dagligvarebutik på ejendommen Kastanjevej 2 og den tilstødende ubebyggede ejendom. Lokalplanen er udarbejdet i dialog med dagligvarekæden.

KALUNDBORG: Kalundborg Kommunalbestyrelse har besluttet at afsætte en anlægsramme på i alt 25,9 mio. kroner til renovering af Nyrupskolen.

Renoveringen af skolen forventes at foregå i tre etaper. Første etape blev gennemført i sommeren 2014, hvor der blev foretaget en gennemgribende PCB-renovering af den del af skolen, hvor børn opholder sig. Nu skal der ifølge planerne følges op med en PCB-renovering af de lokaler, som benyttes af personalet. Denne anden etape af renoveringen skal så vidt muligt gennemføres i løbet af skolens sommerferie i år.

Kalundborg Kommunalbestyrelse skal på sit møde i dag tage stilling til frigivelse af penge til projektering, udbud og efterfølgende anlægsarbejder i anden etape.

REGION SYDDANMARK

HADERSLEV: Haderslev Byråd skal på sit møde i dag 26. maj tage stilling til en anmodning fra den nuværende ejer af det tidligere Haderslev Sygehus, Freja Ejendomme A/S, som har anmodet om igangsætning af en planproces, der muliggør en udvikling af området.

Det store bygningskompleks og tilhørende arealer står ledige til anden anvendelse, dog er Psykiatrisk Afdeling Haderslev stadig i brug, med forventet udflytning af funktionen medio 2017. Herudover er der et midlertidigt lejemål i forbindelse med vaskeriet.

Idéhøringen omfatter udover arealer med bebyggelse og faciliteter for det tidligere Haderslev Sygehus også naboarealer med boligbebyggelse samt naturarealer syd for Ribe Landevej. I alt er der tale om et areal på cirka 53 hektar.

Freja Ejendomme har udarbejdet et idékatalog, som sætter billeder på en række forskellige visioner for ejendommens fremtid. Idékataloget illustrerer også de mange muligheder som byggeriet alene i kraft af sin størrelse rummer, ligesom det illustrerer, hvordan dele af de omkringliggende arealer kan udnyttes og sættes i spil.

Der er udarbejdet et debatoplæg til indkaldelse af idéer og forslag. Det er intentionen, at debatoplægget fremlægges for offentligheden i fire uger, og at borgere og interessenter i den forbindelse kan bidrage med alle former for relevante inputs.

Erhvervs- og Borgerservice, Teknik og Miljø, indstiller, at debatoplægget godkendes og sendes i offentlig høring.

REGION MIDTJYLLAND

SILKEBORG: Silkeborg Byråd skal på sit møde i dag beslutte, om der skal gives tilsagn om støtte til Arbejdernes Byggeforenings opførelse af 30 familieboliger på Tusindfryd i Gødvad Enge med en samlet anskaffelsessum på 64,477 mio. kroner.

Byggeprojektet omfatter ni boliger med tre rum og 21 boliger med fire rum. Boligerne opføres som tæt/lavt byggeri i én og to etager med et samlet areal på 3,211 kvm. Byggeriet bliver opført med grønne tage.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125