Solafskærmning tilpasser sig forholdene
To markante danske tegnestuer vækker opsigt med løsninger, der fremhæver kunsten og det langtidsholdbare bag bygningens facade og solafskærmning
Bygningen er placeret centralt i byen, og campus vil, ifølge arkitekterne fra Henning Larsens tegnestue, indgå i synergi med de øvrige uddannelsesinstitutioner, Kolding Designskole og International Business College.
Facaden skaber et unikt og varieret udtryk. Indenfor er det seks etager høje atrium som bygningen trekantet, men formen er roteret lidt fra etage til etage. Det gør bygningen oplevelsesrig og skaber hele tiden nye kig, når man bevæger sig rundt.
SDU Campus Kolding er det første universitetsbyggeri i Danmark, som opfylder de skrappe krav til energiforbrug i Bygningsreglementet 2015. Energiforbruget er så lavt som 38 kWh pr kvm pr år.
Det arkitektoniske design har været en vigtig del af den bæredygtige strategi - og geometrien skal sikre, at alle kvadratmeter er godt udnyttede mens ovenlyset sørger for en god dagslysfordeling.
Dynamisk facade
Dagslyset varierer og ændrer sig naturligvis med dagens og årets gang. Derfor er facadens solafskærmning dynamisk og tilpasser sig klimaforhold og brugsmønstre. Det sikrer optimale dagslysforhold og skaber et behageligt indeklima i rummene langs facaden.
Solafskærmningen består af cirka 1.600 trekantede skærme i perforeret stål. De er hængt på facaden, så de kan bevæge sig afhængigt af den aktuelle dagslyssituation og det ønskede lysindtag.
Når skodderne er lukkede, ligger de fladt langs facaden, mens de som halvåbne eller helt åbne stikker ud fra facaden og giver bygningen et meget ekspressivt udtryk.
Sensorer måler det aktuelle lys- og varmeniveau og regulerer skodderne mekanisk ved hjælp af en lille motor.
Desuden har arkitekterne fået hjælp af den tyske kunstner Tobias Rehberger, der har skabt flere udsmykninger til SDU Campus Kolding. Udsmykningerne arbejder med begrebet tid og opleves som forskellige bygningsintegrerede ure: i facaden, ved auditoriet og ved flere klasserum.
CO2-neutral i 2025
Også Gottlieb Paludan Arkitekter har de seneste måneder markeret sig med design af spektakulære facader, der ikke kun opfylder en praktisk funktion, men som også giver en kunstnerisk oplevelse.
Det er tilfældet med det nye biomassefyrede kraftværk på Amager, BIO4, som Hofor er bygherre på.
Værket skal stå færdigt i 2020 og facaden skal formidle bygherrens vision om bæredygtig energi og Københavns ambition at være CO2-neutral i 2025.
Facaden bliver beklædt med træstammer, som både på afstand og nært hold skaber overraskende æstetiske og rumlige oplevelser.
Facaden vil blandt andet skabe et spil af lys og skygge mellem stammerne og den bagvedliggende klimaskærm.
SDU Campus Kolding
Bygherre: Universitets- og Bygningsstyrelsen
Arkitekt: Henning Larsen Architects
Landskabsarkitekt: Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue
Ingeniør: Orbicon
Areal: 13.700 kvm
Bygherre: Universitets- og Bygningsstyrelsen
Arkitekt: Henning Larsen Architects
Landskabsarkitekt: Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue
Ingeniør: Orbicon
Areal: 13.700 kvm