23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Lyt til virksomhederne

Det mener Licitationen, Byggeriets Dagblad
Vejdirektoratet er netop nu ved at planlægge et af de største driftsudbud nogensinde på det statslige vejnet. Det er et ret stort puslespil at få til at gå op, og skal retfærdigheden ske fyldest, så kræver det, at der er styr på det. Det er fornuftigt, at Vejdirektoratet tager en dialog med branchen om, hvordan udbuddet skal tilrettelægges. Men det er ikke nok med dialog. Der skal også lyttes, og ønskerne skal i videst mulig omfang omsættes til realiteter.

Det er virkeligt mange penge, der i den kommende tid skal bruges i virksomhederne på at udregne tilbud på de mangeartede opgaver, og det kræver også at regnedrengene i virksomhederne holder tungen lige i munden, når det endelige tal skal sættes i tilbuddet og kuverten klistres til.

For Vejdirektoratets vedkommende handler det især om at imødekomme mindre virksomheder, som også skal have en chance for at vinde opgaver. Det har tidligere været et problem, som der skal tages hånd om. Konkurrencen kan kun blive bedre af, at også mindre virksomheder kan byde ind.

Et andet problem er, at konkurrencen skal sikres i de tilfælde, hvor nicherne bliver så små, at der reelt kun er en eller to-tre aktører i nichen, som kan udføre arbejdet.

Selvom det er krævende at gennemregne og overskue så stort et udbudsmateriale, så er det en måde at udbyde på, der også kan give ro til virksomhederne i den periode, hvor rammeaftalerne løber. Hvis der indbygges en vis frihed for virksomhederne til selv at planlægge arbejdet, så vil priserne også kunne blive bedre, og det nyder vi alle godt af.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096