23948sdkhjf

Aalborgs havnefront får nye ungdomsboliger

Himmerland Boligforening er klar med nyt boligbyggeri, der opføres af Arne Andersen Vrå A/S
Onsdag den 3. juni stikker Himmerland Boligforening spaden i jorden til sit foreløbigt tredje ungdomsboligbyggeri på havnefronten i Aalborg – et hus, der kommer til at bære navnet ”Nyhavn”.

Der er tale om et 11 etagers byggeri, som foruden 68 almene ungdomsboliger skal rumme en stueetage med kontorlokaler og et fælles vaskeri, en kælder med cykelparkering og en fælles tagterrasse, skriver Building Supply.

Det placeres på en hjørnegrund ved krydset mellem Rendsburggade og Nyhavnsgade og får et samlet boligareal på 3.400 kvadratmeter.

Enkel udformning

Den 35 meter høje bygning er tegnet af KPF Arkitekter og opføres som et betonhus beklædt med aluminiumsplader og karnapper i zink.

Den nederste del af huset vil fremstå som en mørk betonfacade, mens de øvrige etager vil være i en lysere grålig beton beklædt med zinkkarnapper og aluminiumsplader.

”I samråd med KPF Arkitekter har vi valgt en enkel og skarp bygningsudformning med en facade i flere lag og niveauer”, siger direktør Ole Nielsen, Himmerland Boligforening, der oplyser, at selve byggeriet er lagt i hænderne på Arne Andersen Vrå A/S som totalentreprenør.

Byggeriet, der opererer med en samlet byggesum på 77,8 mio. kroner, ventes klar til indflytning i august 2016.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11