23948sdkhjf

Manglende risikodækning har kostet anlægsbranchen mange konkurser

Anlægsentreprenørerne er blevet bedre til at håndtere risiko. Og det ses på bundlinjen, mener NCC’s direktør inden for området
De store anlægsentreprenører har fået mere lave og er samtidig blevet bedre til at tjene penge på det. Det konkluderede Licitationen – Byggeriets Dagblad og Building Supply i en brancheanalyse for få uger siden.

Tendensen bekræftes af Søren Witt Andersen, der er områdedirektør for infrastruktur i NCC Construction Danmark.

”Vi oplever den samme tendens som i resten af NCC, hvilket vil sige en kontrolleret vækst med tilfredsstillende resultater. Jeg kan godt måle mig med dem, der performer godt i branchen”, siger han til Building Supply med henvisning til brancheanalysen.

Her indgår NCC Construction Danmark ikke direkte, fordi selskabet ikke offentliggør de præcise regnskabstal for anlægsafdelingen.

Søren Witt Andersen oplyser dog, at NCC omsatte for omkring 760 mio. kroner i anlægsopgaver inden for infrastruktur, forsyning og miljø. Heri indgår ikke tal for beton- og råhusafdelinger som for eksempel broprojekter.

Må forholde sig til risiko

Søren Witt Andersen erkender, at offentlige projekter under BaneDanmark og Vejdirektoratet trækker sin del af læsset for anlægsentreprenørerne. Men når det kommer til den forbedrede indtjening, skal årsagen formentlig findes hos virksomhederne selv.

”For 4-5 år siden var der ikke plads til risikoafdækning i tilbuddene, og det kostede mange konkurser. I dag virker det som om, der er kommet en erkendelse af, at man er nødt til at forholde sig til risiko. Samtidig kan alle se, at det ikke er holdbart at køre med så lave indtjeningsgrader, som det ført er set. Også for kundernes skyld skal de højere op, så de kan få kompetente entreprenører”, mener NCC-direktøren.

Ingen mælk og honning

Det ovenstående til trods er anlægsentreprenørbranchen trods alt ikke et gyldent land, hvor mælk og honning flyder frit.

Søren Witt Andersen peger på, at de svageste led allerede har bukket under, hvilket gør situationen endnu mere barsk for de tilbageværende.

”Jeg synes, konkurrencen er hård. Vi ser jo også, at der kommer flere udenlandske firmaer hertil, så det er ikke mangel på bydende entreprenørvirksomheder, der præger markedet”, fastslår han.

Artiklen er en del af temaet Anlægsentreprenører.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.171