Byggemarkederne kæmper lige som så mange andre butikker lige nu med at tilpasse sig efterspørgslen på den virtuelle markedsplads.
Hos BilligVVS er situationen omvendt. E-handelsvirksomheden sidder solidt på onlinemarkedet for vvs-artikler til private i Danmark. Virksomheden vurderer selv, at den har en markedsandel på 60 procent efter at have købt sin største konkurrent i juni sidste år. Derudover ser virksomheden en stigning i onlinemarkedet på 15 procent om året, men det er kun en sjettedel af omsætningen på det skandinaviske marked på 7,5 mia. kroner, der er flyttet ud af butikkerne, så nu vil BilligVVS gerne flytte ind.