23948sdkhjf

Aarhus under forvandling

Markante steder i Danmarks næststørste by finder plads til mennesker og træer
Aarhus Havn er under kraftig forvandling. Men centrale og ikoniske dele af Danmarks næststørste by er også i arkitektonisk opbrud.

Bilerne er således på tilbagetog flere steder i og omkring den gamle domkirkeby, hvor grønne områder, fodgængere og cykler er på vej ind.

Det er tilfældet ved Bispetorv, nær det traditionsrige Ceres-bryggeri og i den nordlige forstad Risskov.

Da øl- og sodavandsproduktionen lukkede, blev området omkring bryggeriet nær Den Gamle By til Ceres-Byen. Nogle af de gamle bygninger og beplantninger er dog bevaringsværdige, og derfor må visse af byggeprojekterne sno sig for at blive realiseret, skriver Dagens Byggeri.

Det gælder blandt andet Ceres-grundens østligste byggefelt ved Thorvaldsensgade. Bevaringsværdige bygninger som Jyske Palæ og Bryggerboligen skal fortsat kunne nydes.

Også centralt i Aarhus er bilerne på vej ud.

I den nærmeste fremtid skal Bispetorvet, der i årevis har fristet en kummerlig tilværelse som parkeringsplads, udsættes for et såkaldt eksperiment i fuld skala:

Aarhus Kommune har hyret landskabsarkitektvirksomheden Schønherr til at undersøge, hvordan pladsen kan udfolde sig potentiale. Schønherr vil nu omdanne Bispetorvet til et midlertidigt eksperiment i fuld skala, lyder det på tegnestuens hjemmeside.

Et eksperiment som kan blive justeret og tilpasset i forhold til både mønstre og aktiviteter.

”Visionen er, at man med omdannelsen af Bispetorv får skabt en plads i hjertet af byen, der både til hverdag og ved festlige arrangementer bliver et rart sted at slå sig ned for både børn og voksne”, siger sagsarkitekt for projektet ved Schønherr, Karin Munch Nielsen.

En ny bydel

Desuden skal et tidligere erhvervsområde ved Arresøvej i Aarhus-forstaden Risskov omdannes til en ny bydel, lyder det af planer, der tidligere på året blev sendt i høring.

Forslaget til lokalplanen lægger op til, at der centralt i det 6,8 hektar store område opføres omkring 480 lejligheder, der placeres i fire klynger - med karakter af karrébebyggelse. Klyngerne vil lukke sig delvist om gårdarealer, men samtidig åbne sig op mod et stort fællesareal.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109