23948sdkhjf

Apples datacenter finder dansk rådgiver

Gottlieb Paludan Architects er involveret i planlægningen af elektronikgigantens kommende danske datacenter
Den danske tegnestue Gottlieb Paludan Architects skal rådgive Apple omkring byggeriet af det kæmpestore datacenter ved Viborg.

Det fremgår af dagsordenen for byrådsmødet i Viborg Kommune den 22. april, skriver Building Supply.

”Gottlieb Paludan Architects søger på vegne af Apple om igangsætning af planlægningen for et stort datacenter kaldet Apple Datacenter. Der anmeldes endvidere et projekt til frivillig VVM-pligt”, skriver Viborg Kommune i dagsordenen for mødet.

Gottlieb Paludan Architects ønsker ikke at kommentere oplysningerne på nuværende tidspunkt.

Flere kvadratmeter

Af samme dagsorden fremgår, at Apple ønsker at bygge 35.000 kvm i første etape. I alt er planen nu at opføre 250.000 kvadratmeter datacenter mod oprindeligt cirka 166.000 kvadratmeter. Det fremgår også, at der vil følge flere oplysninger om byggeriet følger i løbet af maj måned.

Apple vil i den første etape opføre en logistik- og administrationsbygning, en servicebygning, en transformerstation samt den første af de bygninger, der skal indeholde computerservere.

”I senere etaper opføres et antal yderligere databygninger med lignende indhold og fremtræden som den første. Databygningerne vil være cirka 10 meter høje”, lyder det.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125