23948sdkhjf

Holbæk opfører plejehjem som OPP-projekt

Holbæk Byråd har valgt Danske Diakonhjem til at stå for opførelsen og drift af nyt plejecenter i Tølløse, der opføres som OPP
Holbæk Kommune har taget endnu et skridt mod etableringen af det første offentligt-private (OPP) plejecenter på Sjælland og blot det andet af sin slags i Danmark.

Efter en konstruktiv udbudsproces og efterfølgende tilbudsafgivelse er det vurderet, at Danske Diakonhjem, der driver en række plejehjem og hospices over hele landet, har afgivet det mest fordelagtige tilbud. Generelt er de modtagne tilbud af god kvalitet og tilbudsgiverne har bestræbt sig på at tilbyde et plejecenter og en profil, som kan tilbyde noget nyt, oplyser Holbæk Kommune i en pressemeddelelse.

Tilbuddet fra Danske Diakonhjem, der vinder kontrakten til godt 400 mio. kroner, er gennemarbejdet, og i udvælgelsen er der lagt vægt på, at firmaet har en meget tydelig og klar plejefaglig profil, der tager tydeligt udgangspunkt i beboernes behov og sigter mod at give dem den bedst mulige omsorg.

Tilbuddet fra Danske Diakonhjem er ydermere kendetegnet ved et spændende og visionært byggeri, som vil skabe gode rammer for beboeren og de ansatte.

Byggeriet er tilpasset området vest for Sønderstrupvej i Tølløse og harmonerer med de naturskønne omgivelser. Hensigten med byggeriet er at skabe et aktivt udeområde, som også inviterer andre mennesker til at benytte området.

Færdigt i 2017

Det nye plejecenter i Tølløse skal stå færdigt i 2017, hvor det afløser de nuværende plejecentre i henholdsvis Tølløse og St. Merløse samt dagcenteret i Tølløse.

De medarbejdere, som i dag arbejder på de ovennævnte steder, virksomhedsoverdrages til Danske Diakonhjem, når det nye plejecenter er en realitet.

Det forventes, at første spadestik til det nye byggeri tages i begyndelsen af 2016.

brahe

Kontrakten
Danske Diakonhjem har afgivet deres tilbud i samarbejde med Jørgen Friis Poulsen (totalentreprenør), KPF Arkitekter (arkitekt samt Bygherrerådgiver) samt Cowi (ingeniør).
Indtil videre løber aftalen mellem Holbæk Kommune og Danske Diakonhjem i 10 år, men med mulighed for at forlænge aftalen i yderligere fem år.
Kontrakten har en forventet værdi på omkring 400 mio. kroner og rummer følgende opgaver:
Design, projektering og opførelse af 65 plejeboliger med tilhørende fællesarealer, servicefaciliteter, produktionskøkken og dagcenter.
Levering af personlig hjælp og pleje, hjælp eller støtte til praktiske opgaver i hjemmet samt madservice
Daglig drift af dagcenter
Levering af almen sygepleje
Løbende drift og vedligehold og bygninger og arealer
Administration af boligerne
Deltagelse i et udviklingssamarbejde
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109