23948sdkhjf

Fabrik blev flyttet på 12 dage

Sengefabrikant European House of Beds måtte erkende, at de fysiske rammer i Hedensted skulle udvides. Flytningen blev overstået på bare 12 dage
Det går godt hos den danske sengeproducent European House of Beds.

Virksomheden, der blev etableret i midtjyske Hedensted i 2008, producerer og sælger flere hundrede tusinde senge om året som private label og med egne brands. Men allerede sidste år måtte virksomheden erkende, at de eksisterende produktionsfaciliteter i Hedensted var for små.

I stedet for at udvide i Hedensted, og da der samtidig åbnede sig en mulighed for at overtage Scandi-Sleeps tidligere produktionsfaciliteter i nabobyen Horsens kun godt 10 km fra Hedensted, valgte virksomheden at flytte. Her havde der været sengeproduktion frem til 2013, og de nu otte tomme produktionshaller var det oplagte valg, fordi bygningerne allerede var optimeret til sengeproduktion.

Det var dog helt afgørende, at kunderne ikke kom til at mærke flytningen, og at det høje produktionsflow blev bevaret.

- I vores branche er vi fortrinsvis ordreproducerende, og det er helt afgørende, at kunderne ikke skal vente på deres bestillinger. Det var derfor af vital betydning, at flytningen af produktionen kunne ske så hurtigt og smertefrit som muligt, siger adm. direktør og indehaver Kim Rasmussen, som overtog virksomheden fra de oprindelige norske ejere i 2012.

Ikke hverdagskost

Via en bekendt fik Kim Rasmussen kontakt til installationsvirksomheden Intego, der har afdeling i Hedensted. Intego er specialister inden for el-tekniske løsninger til industri, infrastruktur og erhverv,

- Jeg vil gerne indrømme, at det ikke er hverdagskost for os at flytte en hel produktion af den her størrelse og på så kort tid. Men jeg satte mig sammen med vores forskellige specialistfunktioner internt i Intego, og vi startede med at dele flytningen op i faserne forberedelse, demontering, fragt og opstilling. Derefter lavede vi en meget præcis plan for gennemførelsen af de enkelte faser og fik lavet en mandskabsplan, der talte knap 20 specialister, forklarer afdelingsleder Morten Pedersen fra Intego i Hedensted.

Flytningen omfattede to overordnede produktionslinjer, der hver er cirka 50 meter lange, samt en pakkelinje. Den ene linje producerer springmadrasser med fjedre pakket ind i skum, mens den anden linje producerer boksmadrasser med en træramme i bunden og fjedre ovenpå.

14 lastbiler

Efter afmonteringen fyldte produktionsudstyret ikke mindre end 14 lastbiltræk.

Alt blev nøje nedpakket, så det kunne pakkes ud i den rigtige rækkefølge. Allerede to dage efter afmonteringen i Hedensted skulle der nemlig etableres en midlertidig speciallinje i Horsens, som kunne producere hastebestillinger. Herefter kunne Intego koncentrere sig om de to permanente linjer og pakkelinjen, og kun 12 dage efter var hele produktionen tilsluttet, testet og klar til drift.

Den efterfølgende uge var afsat til justering af følere, generel indkøring mv., men allerede efter tre dage var produktionen på fuldt niveau.

brahe
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141