Klausuler løser en del af problemet
Frivillige partnerskabsaftaler er ikke nok til at skaffe flere praktikpladser i bygge- og anlægsbranchen, mener 3F
Nu er Dansk Byggeris holdning til klausuler i almindelighed kendt, så det kan næppe overraske, at Louise Pihl forsøger at afmontere dem som redskab i uddannelsespolitikken. Fra 3F vil vi imidlertid gerne komme med en stilfærdig opfordring til Dansk Byggeri.
Lad os lægge religionskrigen i graven og i stedet i fællesskab bringe alle – både kendte og ukendte, store og små - værktøjer i brug for at sikre praktikpladser til alle de unge, der kan og vil.
For uanset hvordan vi vender og drejer det, så er de manglende praktikpladser akilleshælen i det danske vekseluddannelsessystem.
Hvis vi skal have de unge og deres forældre til at vælge EUD, så skal vi sende et signal til de unge om, at vi har brug for dem. Det gøres blandt andet ved at sikre, at der er praktikpladser nok, og her har arbejdsgiverne et stort ansvar for at sikre fremtiden kvalificeret arbejdskraft.
De mange planlagte byggerier gør, at bygge - og anlægssektoren har brug for rigtig mange unge, hvis vi herhjemme selv skal kunne skaffe arbejdskraften. Hvis vi løbende og hele tiden uddanner de unge, så behøver vores firmaer ikke oprette vikarbureauer i Østeuropa.
Derfor er det et kæmpe problem, når over 1.800 elever inden for byggefagene er i skolepraktik i stedet for at være ude i en virksomhed. Det er et problem, når næsten 900 unge står registreret som praktikpladssøgende inden for bygge- og anlæg. Og det er et kæmpeproblem, at antallet af uddannelsesaftaler falder til under 10.000 som det er tilfældet lige pt.
I 3F glæder vi os over, at Dansk Byggeri gennem partnerskabsaftaler lægger pres på deres medlemsvirksomheder for at de opretter det nødvendige antal praktikpladser.
Men vi må konstatere, at frivillige aftaler altså bare ikke er nok. Derfor er det nødvendigt, at det offentlige fortsat stiller krav om, at der ved alle offentlige investeringer skal følge praktikpladser med - dette skal gælde alle steder og ikke kun på bygge- og anlægsområdet. Derfor finder vi, at uddannelsesklausuler er et udmærket supplement til de frivillige aftaler. Og klausulerne er altså ikke kun ”bureaukratiske og rigide”. De er faktisk også en af måderne til at sikre en løsning af udfordringerne. Og byggevirksomheder er vant til at håndtere diverse krav i udbudsmaterialet - bare de er tydelige og gennemskuelige.
Så de skal nok også klare at sikre det krævede antal praktikpladser. Vi hører da heller ikke brokkeri fra de virksomheder, som vinder entrepriserne på de fremrykkede arbejder ved Femern, vel snarere tværtimod, de synes det er naturligt.
Men det er korrekt, at udenlandske virksomheder kan have svært ved at forstå vores regler på for eksempel Metroen, men det at sætte sig ind i et lands regler er vel et af de forhold, som hører med, når man er en international spiller.
