Tyrkisk selskab trækker Aalborg Portland op
Aalborg Portland-koncernen øger omsætning med godt halvanden milliard kroner
Fremgangen i 2014 baserer sig primært på, at datterselskabet Cimentas i Tyrkiet, som Aalborg Portland ejer 85 procent af, indgår i hele årets regnskab, hvor Cimentas i 2013 kun var indregnet med det sidste kvartal. Desuden er der nu i den tyrkiske cementfabrik opnået fuld kapacitetsudnyttelse på tre ud af fire cementfabrikker.
Det er da også på de udenlandske markeder, at Aalborg Portland henter pengene hjem.
75 procent af koncernens omsætning kan henføres til aktiviteter uden for Danmark. Alene gennem de seneste fem år har Aalborg Portland Koncernen investeret godt 3,5 mia. kroner i markeds- og produktionsfaciliteter verden over. I 2014 er der investeret i en fordobling af kapaciteten på fabrikken i Malaysia med henblik på et øget salg af hvid cement i Sydøstasien og i Australien.
”Vi har noteret os de forbedrede udsigter for verdensøkonomien, selvom der fortsat er stor usikkerhed herom, og vi regner med en let stigende aktivitet på byggemarkedet i Danmark som fortsat er Aalborg Portland Koncernens største enkeltmarked”, siger koncernøkonomi- og finansdirektør Henning Bæk.
Koncernen noterer fremgang på de nordiske markeder, primært som følge af effektiviseringer og en let stigende eksport.
På hjemmemarkedet i Danmark har afsætningen været uændret og er dermed fortsat præget af finanskrisens indvirkning på bygge- og anlægsaktiviteterne. Dog har en række effektiviseringer båret frugt.
Aalborg Portland Koncernen har i dag cementproduktion i Egypten, Malaysia, Kina, USA og Tyrkiet.
brahe
Aalborg Portland Koncernen
Mio. kroner | ||
2013 | 2014 | |
Omsætning | 2003 | 6399 |
Driftsresultat | 1099 | 1436 |
Resultat før skat | 732 | 1017 |
Årets resultat | 568 | 812 |
Egenkapital | 4971 | 5712 |