23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Boligjob hjælper

Det mener Licitationen, Byggeriets Dagblad
Der er i øjeblikket mange, der advarer politikerne imod at genindføre BoligJob-ordningen. Det sker fordi man vurderer, at tiderne er blevet så gode, at ordningen er ved at være overflødig, og at man er bange for mangel på arbejdskraft i byggesektoren. Men når man taler om mangel på arbejdskraft, så er der en række forhold, man glemmer at regne med. Der er et relativt stort antal danske håndværkere, der er rejst til udlandet, fordi man ikke har kunnet finde arbejder herhjemme.

Hvis der igen kommer arbejde nok herhjemme, er der mange, der blandt andet af familiemæssige grunde vil søge mod hjemlandet for at arbejde. Paradoksalt nok er det ikke helt tilfældet endnu. Man skal nemlig ikke mange kilometer vest for Christiansborg for at finde virksomheder, der ikke har nok at lave. Det er fortsat i og omkring de store byer, at der er arbejde, og en række jyske virksomheder rejser fortsat til storbyerne og arbejder, så er der stadig mangel på arbejde ude i provinsen. En BoligJobordning, som er tilrettet moderne tider, det vil sige særlige incitamenter omkring energirenovering, er rigtigt fornuftigt, som blandt andre BAT-kartellet foreslår. Og de borgerlige partier, herunder Venstre, som går ind for ordningen, mangler blot det grønne og miljømæssige incitament. Så ville det også langt bedre kunne glide ned i andre dele af Folketinget. Ordningen kan erfaringsmæssigt også medvirke til at konvertere sort arbejde til hvidt.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094