23948sdkhjf

Arkitektgruppen er tæt på at runde en halv milliard i omsætning

Den fynske ejendomsudvikler vokser markant i disse år, og den aktuelle projektportefølje udgør over en milliard kroner
Flere store projekter i København er den primære årsag til, at ejendomsudvikleren Arkitektgruppen i 2014 formåede at øge sin omsætning fra 377 til knap 496 mio. kroner. Det er tredje år i træk med stigende omsætning, og virksomheden nærmer sig efterhånden niveauet fra årene før krisen, skriver Building Supply.

Indtjeningen er ikke fulgt med i samme takt, men adm. direktør Jørgen Witting erklærer meget tilfreds med udviklingen i det ordinære resultat, der er vokset med 15 procent til lige under 20 mio. kroner.

”Vi er inde i en meget positiv udvikling og forventer et endnu bedre 2015. Vi har allerede nu en projektportefølje på mere end en milliard kroner, som er skrevet under. Udover det forhandler vi om flere spændende projekter”, fortæller Jørgen Witting.

Den 68-årige tømrer og arkitekt grundlagde selv Arkitektgruppen tilbage i 1986 og fremhæver et godt rygte som den vigtigste årsag til virksomhedens succes.

”At kunderne taler pænt om os, er vores bedste salgsargument. Vi har aldrig afleveret for sent, og når vi afleverer projektet, er det færdigt. For eksempel har vi netop afleveret første etape af et projekt med 220 boliger i Ørestad Syd helt uden mangler. Det har bygherren ikke oplevet tidligere”, fortæller Jørgen Witting.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172