23948sdkhjf

Så faldt 10-øren for regeringen

Det er ikke et sekund for tidligt, at erhvervs- og vækstministeren nu vil undersøge boligudlån i udkantsdanmark, mener organisationen Arbejdsgiverne
BOLIGLÅN Så skete der endelig noget. Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen har sat en professor fra CBS til at undersøge realkreditinstitutternes manglende boligudlån i udkantsdanmark.

Sammen med et bredt sammensat udvalg af fagpersoner skal han undersøge om en del af det fastfrosne boligmarked i udkantsdanmark skyldes, at realkreditinstituterne ikke vil låne penge ud til boligkøb.

Det er vi glade for i Arbejdsgiverne, og det er i øvrigt ikke et sekund for tidligt.

En sådan skævvridning sætter bolighandler og udvikling i stå.

Når folk ikke kan låne penge til en bolig, holder det et område i en negativ spiral og resultatet er, at en kommune bliver mere og mere affolket. Her kan dette udvalg blive det første skridt i den rigtige retning. Forhåbentlig vil debatten nemlig brede sig.

Det er ikke bare boliglån, det kniber med. Det er også langt sværere at drive forretning i udkantsdanmark end i de større byer.

Opgørelser har vist, at BNP stort set kun stiger i hovedstadsområdet. Og det skal man ikke være professor i økonomi for at kunne forudsige konsekvenserne af.

Tænketanken Kraka har fastslået i en analyse af bankers kreditgivning, at mindre virksomheder i udkantsdanmark har særdeles svært ved at få bevilget lån. Udkantsvirksomhederne får kun bevilget lån hver anden gang de søger, hvor virksomheder med samme økonomi i andre landsdele får bevilget lån i otte ud af 10 tilfælde.

Det skal vi ikke bare acceptere. Der ligger rigtig mange mindre håndværks- og industrivirksomheder i udkanten, som udgør en betragtelig del af produktionsdanmark.

Det er derfor også herude, at en betragtelig del af Danmarks velstand bliver grundlagt. Lad dem ikke glemme det.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109