23948sdkhjf

Pessimistiske toner

Det mener Licitationen, Byggeriets Dagblad
Det burde jo egentlig gå ganske godt for den danske bygge- og anlægsbranche med ikke mindst de mange store projekter, som er planlagt inden for de kommende år. Femern-tunnelen med tilhørende projekter trækker selvfølgelig overskrifter, men også de store sygehusbyggerier og en kommende Storstrømsbro vil forhåbentlig skabe mange arbejdspladser og ordrer til bygge- og anlægsvirksomhederne.

Men det seneste konjunkturbarometer fra Danmarks Statistik taler sit tydelige sprog. For spørger man virksomhederne, ser de betydelig mere pessimistisk på fremtiden, end de kommende store projekter vidner om. Tiltroen til beskæftigelse og ordrebeholdning er dalende og trækker forventningerne ned.

Situationen opleves jo nok også anderledes ude i de mindre virksomheder, hvor hovedparten ikke får nogen berøring med de store infrastruktur- og byggeprojekter. Her drejer det sig mere om mindre, private og almene renoveringsprojekter og fagentrepriser på nybyggerier. Og som ved konjunkturbarometeret taler tallene på disse områder jo desværre også deres tydelige sprog. Nybyggeriet er fortsat på et meget lavt niveau, og med Boligjobordningens ophør forsvandt mange private renoveringsopgaver.

Væksten lader umiddelbart vente på sig, og skulle blå blok vinde næste valg, kan man jo håbe, at Venstre står ved sit løfte og genindfører Boligjobordningen. Det ville jo være en god start.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.063