23948sdkhjf

Arkitekter er fundet til sundhedscenter

KPF Arkitekter skal stå for projekteringen af Haderslevs nye sundshedscenter
KPF Arkitekterne AS skal som totalrådgiver sammen med Drias ingeniører A/S og Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S som underrådgiver tegne Haderslevs nye sundhedscenter. Teamet har vundet opgaven i kamp med fire andre forslag.

Formand for Haderslev Kommunes udvalg for Sundhed og Forebyggelse, Preben Holmberg (V), har stor ros til de fem bud, og Region Syddanmark og kommunen har været helt enige om at vælge forslaget fra KPF Arkitekterne AS. I forbindelse med udvælgelsen er der lagt vægt på arkitektur, funktionalitet og økonomi.

”Vi synes rent arkitektonisk, at det passer godt ind i terrænet, men det er også meget fleksibelt i forhold til indretningen, og så har vi mulighed for let at udvide, hvis vi på et tidspunkt får behov for det”, siger Preben Holmberg.

Set fra oven får centret form som et stort X og bygges på en kuperet grund. I forslaget fra KPF Arkitekterne AS bliver både et nuværende vandhul og en del af træerne på grunden bevaret.

Flere funktioner

Sundhedscentret etableres i et samarbejde mellem Haderslev Kommune og Region Syddanmark og skal rumme både kommunale og regionale funktioner, primært indenfor det psykiatriske område.

Visionen for Haderslev Sundhedscenter er, at det skal understøtte en sammenhængende indsats overfor den enkelte borger, særligt når det gælder mental sundhed – og med fokus på samspil mellem lokalpsykiatrien, jobcentret, socialpsykiatrien og misbrugsbehandling.

”Det bliver et flot sundhedscenter, og jeg lægger stor vægt på netop den fælles indgang til sundhedsydelserne. Vi får samlet specialer fra både kommune og region under samme tag, som gør, at vi får bedre fokus på det sammenhængende patientforløb. Hvor systemet spiller en mindre rolle, og hvor vi kan levere et tilbud tæt på borgeren og give den støtte, den enkelte borger har brug for”, siger Carl Holst (V), der er regionsrådsformand i Region Syddanmark.

Byggeriet forventes at være færdigt inden udgangen af 2017.

brahe

Fakta
Haderslevs nye sundhedscenter kommer til at ligge på Clausensvej 3 og 5 i Haderslev. Byggeriet forventes at være færdigt inden udgangen af 2017.
Region Syddanmark og Haderslev Kommune modtog 28 prækvalifikationsansøgninger i januar 2015, hvoraf de fem blev prækvalificerede.
Fra Region Syddanmarks side indgår udover lokalpsykiatrien også jordemoderkonsultation og vagtlægefunktion i Sundhedscentret, samt plads til mammografibus og blodbus ved centret.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11