Straf den rigtige
Det mener Licitationen, Byggeriets Dagblad
Men det skal retfærdigvis siges, at den aktuelle sag i dagens udgave af Licitationen giver en ny indikation. Det kán altså betale sig at føre en sag, hvis man som arbejdsgiver virkelig mener, at man hár gjort hvad der skal til for at få medarbejderne til at gøre tingene på den rette måde, og at bruge det rette udstyr.
Der har været sager, hvor arbejdsgiverne har måttet trække på skulderen og erkende, at der bare var en bøde, der skulle betales. Så var det ligegyldigt, hvor godt man havde tingene i orden, for det objektive ansvar kom altid i spil. Der er naturligvis sager, hvor arbejdsgiveren har et ansvar, og derfor skal tage sin straf, men det må også være i orden, at såfremt medarbejderen vælger ikke at rette sig efter de instruktioner han har fået, at han - og kun han, ifalder et ansvar.
Det handler om retsbevidsthed og retsfølelse, og set fra myndighedernes side er det gulerod og pisk, der skal til. En arbejdsgiver er måske ikke helt så motiveret, hvis han ved, at han under alle omstændigheder får en bøde. Men hvis han har tingene i orden, og han dermed kan slippe, så er der en motivationsfaktor til at have tingene i orden.