23948sdkhjf

Sass vil kulegrave boliglån i udkantsdanmark

Med CBS professor Michael Møller i spidsen skal et udvalg nu se på problemet med finansieringsmuligheder i landdistrikterne
Nu vil regeringen gøre op med boligkrisen i udkantsdanmark.

Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) har derfor efter aftale med alle Folketingets partier nedsat et udvalg, der skal undersøge regler og praksis for realkreditinstitutterne og bankernes boligudlån i landdistrikterne.

Formanden for udvalget bliver professor på Copenhagen Business School, Michael Møller, der nu skal kulegrave, de manglende boliglån i udkanten. Realkreditinstitutterne har længe været under beskyldning for ikke vil låne penge ud til boligkøb i udkantsdanmark, og dermed at sætte bolighandlen i stå.

Vigtigt at afdække

”Mulighederne for at få et realkredit- eller banklån har stor betydning for mange virksomheder og borgere i landdistrikterne. Derfor er det vigtigt, at vi får afdækket om der er et problem med finansieringsmulighederne i landdistrikterne”, siger erhvervs- og vækstminister, Henrik Sass Larsen.

Michael Møller var også formand for det såkaldte SIFI-udvalg, der i 2013 kom med en række anbefalinger til regulering af de største finansielle virksomheder herhjemme.

Foruden CBS-professoren vil udvalgte bestå af repræsentanter for blandt andet Realkreditforeningen, Finansrådet, Landdistrikternes Fællesråd, Danske Regioner, KL og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter.

Udvalget skal afrapportere til erhvervs- og vækstministeren senest den 31. august 2015.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109