23948sdkhjf

Køreplader i plast kan tage 80 ton

Cramo A/S er det første udlejningsfirma i Skandinavien, der har investeret i plast køreplader som alternativ til de tunge og uhåndterlige jernplader. Pladerne kan belastes med op til 80 ton
De uhåndtérlige og tunge jernplader til afdækning er velkendte i entreprenørbranchen, og det samme er omkostningerne til transport og udlægning.

Cramo A/S har nu investeret i GN Køreplader, der er fremstillet af hård genbrugsplast med skridsikker overflade. Pladerne har de velkendte mål på 2,44 meter gange 1,22 meter, men med en vægt på kun 32 kg er opgaverne med læsning, transport og udlægning langt lettere. Pladerne kan tåle en belastning på 80 tons på jævnt underlag.

Sparer transport

- Vi har investeret i den nye type køreplader, fordi det er et kvalitetsprodukt, som samtidig kan spare vores kunder betydelige omkostninger til transport og udlægning. Vi har sammen med kørepladerne også indkøbt trækvogne, som vi kan levere pladerne på. Pladerne skal ikke som jernplader udlægges med kran, men kan lægges af to mand med håndkraft og samles med enkle beslag, siger produktchef Anders Gøthe, Cramo A/S.

- Når vi har valgt at være first mover med dette nye produkt på udlejningsmarkedet, skyldes det ikke mindst efterspørgsel fra vore kunder. Nogle har allerede noteret sig mulighederne for at spare omkostninger og samtidig få nogle mere fleksible løsninger, hvor pladserne let og hurtigt kan flyttes efter behov, siger Andes Gøthe.

GN Køreplader støbes målrettet til den enkelte kunde, og Cramo har fået leveret plader med indstøbt logo, telefon nr. og webadresse. Det betyder også, at udlejningsfirmaet får de samme plader retur, som er blevet leveret til kunden. Både entreprenører og udlejningsfirmaer kender til at levere pæne og lige køreplader ud og få helt andre bulede og rustne plader retur.

God kunde

Plastpladerne leveres i Skandinavien af firmaet GN Road med Morten Gimbel som indehaver, og han er naturligvis glad for at have fået pladerne ind hos ét af Skandinaviens førende udlejningsfirmaer.

- GN Køreplader udlejes i stort omfang i eksempelvis England og Frankrig, og nu er vi også i gang i Danmark. At Cramo med sin omfattende organisation i hele Nordeuropa tager pladerne ind, opfatter jeg som en blåstempling af pladerne til brug under danske og skandinaviske forhold, siger Morten Gimbel.

Også vejplader

Ud over egentlige køreplader har Cramo også indkøbt GN Vejplader, som er beregnet til afdækning af udgravninger på veje og fortove. Det er plader med et spænd på op til 70 cm med en vægt på 35 kg og med et patenteret system, hvor et antal stålpaler automatisk falder nogle cm ned i det område, hvor der er åbent under pladen. Det betyder, at den ligger helt fast og ikke kan skride fra udgravningen. Samtidig betyder plastmaterialet, at pladserne ikke støjer som traditionelle jernplader. Pladerne produceres i England, hvor de er testet til en belastning på op til 44 tons.

Ud over køreplader og vejplader leverer GN Road vejbump, afspærringsmateriel og vejreklamer. Firmaet har i øvrigt hjemme i Cramos tidligere hovedsæde på Rugvænget i Taastrup.
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094