23948sdkhjf

Anlægsnyt

REGION SYDDANMARK

PARKERING Ÿ MIDDELFART: Middelfart Lystbådehavne ønsker at etablere seks nye pladser for autocampere på Middelfart Marina, og har sendt en ansøgning til Middelfart Kommune.

Forvaltningen anbefaler, at der meddeles tilladelse i henhold til campingreglementet til etablering af de seks nye autocamperpladser på Middelfart Marina, så det samlede antal pladser bliver 13.

Teknisk udvalg i Middelfart Kommune behandler sagen i morgen 11. januar.

AKTIVITET Ÿ HOLSTED: LAG Vejen har bevilget 300.000 kr. til den planlagete “Kreativ Sundhedsplads" ved Medius Holsted, skriver Jydske Vestkysten.

Det er Holsted Rotary og Medius, der står bag projektet, og herfra oplyser Bjarne Lastein, at der også er 75.000 kr. fra Vejen Kommune of 35.000 kr. der blev samlet ind ved et sponsorcykelløb i 2009. Men der skal bruges én mio. kr., og initiativtagerne går nu i at finde resten af pengene. Blandt andre vil de søge byens forninger, om de vil bidrage til projektet.

Pladsen, der skal anspore borgerne til kropslig udfoldelse, ventes at stå klar i sensommeren i år.

REGION MIDTJYLLAND

STITUNNEL Ÿ skive: Skive Kommune har på dette års budget afsat midler til etablering af en stitunnel under Sdr. Boulevard ved Jægervej, med tilhørende stianlæg.

Baggrunden for tiltaget er en ny skolestruktur, der indebærer, at trafikken af cyklister og fodgængere på tværs af Sdr. Boulevard øges. Der afholdes et dialogmøde, hvor alle har mulighed for at komme med synspunkter til projektforslaget, torsdag d. 26. januar 2012.

kLOAK Ÿ KJELLERUP: Stort set hele den gamle del af Kjellerup skal graves op, så Silkeborg Forsyning kan få udskiftet det forældede kloaksystem med et nyt, fortæller Midtjyllands Avis.

I det nuværende system transporteres regn- og spildevand i samme rør, og i det nye system skal de to ting adskilles.

Kloaksaneringen, som ventes at strække sig over syv år og som kommer til at koste omkring 100 mio. kr., gennemfører Silkeborg Forsyning i samarbejde med EnviDanog Arkil A/S.

Gravearbejdet begynder ifølge planerne efter sommerferien i år.

STRAND Ÿ EBELTOFT: I Ebeltoft har man længe drømt om en bynær strand, og nu foreligger der et konkret projekt, som der er lavet beregninger på.

Udgifterne til den ønskede lækre og tangfri bystrand på fire hektar fra Fregatten Jylland til Hotel Ebeltoft Stdrand og med en badebro fra Strandvejen og 100 meter ud i vigen til vandkanten vil koste 21 mio. kr., har rådgivningsfirmaet Bascon regnet sig frem til.

En alternativ og mindre ambitiøs bystrand på 8.300 kvm vil kunne anskaffes for seks mio kr.

Projektholder er byplanlægger Alette Skov-Hansen, og hun oplyser i Aarhus Stiftstidende, at man nu er gået i tænkeboks, når det gælder bro-konstruktionen, fordi prisen for denne har vist sig overrakende høj.

Syddjurs Kommune har endnu ikke afsat penge til projekt, og der er heller ikke søgt om tilladelse hos Kystinspektoratet endnu.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125