København til kamp mod skybrud
En række kæmpetunneler og nye vejtyper skal redde byens borgere fra oversvømmelse
Det er nogle af de konkrete tiltag, som Hovedstaden nu tager initiativ til, efter der er kommet yderligere økonomiske støtte-muligheder med den nye kommuneaftale.
Og hovedstadens planer falder godt i tråd med Kommunernes Landsforenings (KL) holdning, som siger, at der skal den slags markante tiltag til, hvis de vandtruede kommuner i Danmark skal gardere sig mod skybrud.
Men hovedstaden ruster sig.
- I København skal der nogle større ændringer til, hvis vi reelt skal løse problemerne mod skybrud. De ændringer, der er undervejs blandt andet fra ejere af nye huse, der i højere grad skal tage sig af deres eget regnvand på grundene, er gode og rigtige i forhold til den øgede mængde af hverdagsregn. Men mod skybrud er vi nu nødt til at gøre noget radikalt. Og i København er løsningerne mere vandafledning via veje og kanaler, men vi er også nødt til at have større tunneler under jorden, der kan føre regnvandet helt væk fra et kvarter, siger strategichef i Københavns Kommune, Lykke Leonardsen.
seks-otte mia. kr.
Alt i alt vil skybruds-investeringer i København løbe op i seks til otte mia. kroner, vurderer Lykke Leonardsen.
En del af det beløb skal de private borgere selv finansiere direkte i form af regnvandstiltag på egen grund, hvor lov- og lokalplanskravene forventes at stige, men også indirekte skal de bidrage til regningen.
I den netop indgåede nye kommuneaftale er der åbnet op for, at der opkræves en større vandafledningsafgift, hvor den ekstra indtægt skal bruges til klimabeskyttelse.
Strategichef i Københavns Kommune, Lykke Leonardsen, hilser den nye mulighed velkommen. Kommunen har dog endnu ikke regnet på, hvor mange penge, der bliver tale om, men det bliver et godt bidrag til de nye anlægsplaner.
Nye vejprofiler
De overordnede idéer i de nye planer er ifølge Lykke Leonardsen nye vejtyper og nye tunneler.
Udvalgte veje i hovedstaden skal udføres anderledes og fungere som kanaler og vejafledning.
I stedet for at være høje på midten skal de være lave og fungere som en stor rende.
I tilfælde af skybrud skal regnvandet så af sig selv afledes på bestemte veje, og en trafikplan skal så guide bilerne uden om.
Vejene eller nye kanaler ved siden af vejene skal så lede vandet mod enten reservoirer, søer eller havet eller mod de tunneler, der også planlægges anlæg af.
Ifølge projektchef i Københavns Kommune, Jan Rasmussen, som lige i øjeblikket arbejder på den store skybrudsplan, der skal behandles politisk i løbet af efteråret, er der tale om fire til fem tunneler.
En på Østerbro, der blandt andet skal sikre Lyngbyvejen. En på Amager. En på Frederiksberg-Vesterbro, der var hårdt ramt sidste år, og så skal arbejdes der med tunnelplan i den sydlige del af Købehavn.
KL tilfreds
KL’s chefkonsulent på klimaområdet Maria Cathrine Nielsen hilser Københavns planer velkommen.
Hun mener, at det er de helt rigtige løsninger, der er valgt.
- Nye vejprofiler og afledningskanaler er en nødvendig investering i mange byer, og så skal der samtidig gøres en indsats i det åbne land, så vi ikke får oversvømmede åer, der jo medvirker kraftigt til oversvømmelse i visse boligområder, siger hun.
Maria Cathrine Nielsen understreger samtidig, at der ikke er tale om valgfrihed, hvis kommunerne vil gardere sig mod fremtidige oversvømmelser.
- Det er simpelthen nødvendigt, at der skal større tiltag i gang både i byer og i det åbne land. De private grunde kan ikke aftage alt regnvand ved skybrud, og derfor skal der tænkes i større vandafledningssystemer, siger chefskonsulenten i KL.
