23948sdkhjf

Gratis betyder bare betalt af andre

Ofte hører man udtryk som, at det er "gratis" at gå til læge i Danmark" Eller at "det er gratis at få undervist børnene i folkeskolen". Selv undervisningen på de højere læreanstalter er "gratis", og det er søreme også gratis at benytte de kommunale biblioteker. Det virker som om, den gamle vise - "Det er gratis, det koster ingenting" - er blevet et mantra for store dele af den danske befolkning.

Politikerne og ikke mindst de professionelle leverandører af "gratisydelserne" har tudet borgerne ørerne fulde af påstande om, at en række "gratisydelser" hører til et velfærdssamfund. Og disse "gratisydelser" skal nødvendigvis leveres af offentligt ansatte uden konkurrenceudsættelse.

Men intet er i realiteten gratis. Ordet "gratis" i den offentlige sprogbrug er blot et synonym for "skatteyderbetalt", og man kan med rette stille spørgsmålstegn ved, hvorfor en række ydelser skal være "skatteyderbetalte" frem for "brugerbetalte".

En kendt erhvervsleder forklarede forleden, at hvis han meddelte, at hans firmas produkter kunne erhverves "gratis", ville folk stå i en kæmpe kø langt nedad vejen for at erhverve sig det pågældende produkt. Sådan er det selvfølgelig også med "skatteyderbetalte" offentlige produkter. Uden en vis form for brugerbetaling er der ingen indbygget bremsemekanisme på forbruget af de enkelte ydelser, hvad enten det gælder besøg hos den praktiserende læge eller på bibliotekerne.

Det er meget få borgere, der reelt har bare en minimal fornemmelse af, hvad deres forbrug af skatteyderbetalte ydelser koster. Hvad er den skatteyderbetalte udgift ved at låne bare en enkelt bog på biblioteket? Hvad koster et besøg hos den praktiserende læge? Det vakte trods alt en del opsigt, da danskerne fandt ud af, hvor meget en kontanthjælpsmodtager med politikernes velsignelse kan kræve, at andre skal arbejde, for at kontanthjælpsmodtageren kan blive hjemme uden at yde noget som helst til gengæld. Der er brug for, at danskerne bliver mere bevidste om, hvad tingene koster, men det stritter politikerne og ikke mindst de ansatte i den offentlige sektor voldsomt imod. Det kunne nemlig åbne øjnene hos skatteyderne for, at andre kunne levere de samme ydelser både bedre og billigere.

Derfor er det også forfriskende at notere, at dele af regeringen nu ser i øjnene, at eksempelvis ledige på offentlige ydelser skal bestille noget for pengene; om ikke andet, så i hvert fald søge viden til at kvalificere sig til et lønnet beskæftigelsesforhold.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11