23948sdkhjf

BG Byggros: Know-how, forskning og data er afgørende for at skabe fremtidens løsninger

For at være på forkant med udviklingen og den grønne omstilling i bygge- og anlægsbranchen investerer BG koncernen, herunder BG Byggros, i in-house Innovation Lab: Et test- og udviklingscenter, der fokuserer på viden, forskning og data for at imødekomme aktuelle og fremtidige udfordringer.

Som markedsledende inden for en lang række specialiserede produkter og løsninger til bygge- og anlægsbranchen fortsætter BG Byggros med at drive markedsudviklingen fremad
med sit innovative udviklings- og læringscenter: BG Innovation Lab.

Her investeres der betydeligt i testfaciliteter, kompetencer, labs og udstyr for at udvikle og kvalitetssikre fremtidens løsninger.

“Innovation Lab er vores bidrag til den grønne omstilling og dækker over Research, Education and Development (RED). Videns- og læringscenteret danner rammen for
vores formelle ”legeplads”, hvis primære funktion er at skabe værdi nu og fremadrettet for os selv og for alle andre. Udgangspunktet er vidensdeling, men også verifikation af nye og optimering af eksisterende kendte løsninger. Og så er det et sted, hvor gode idéer kan afprøves fordomsfrit,” forklarer adm. direktør i BG Byggros, Anders Kjeld.

BG Innovation Lab: En vidensplatform med fokus på samarbejde

BG Byggros’ Innovation Lab fungerer som en dynamisk vidensplatform, hvor samarbejde på tværs af brancher og med videnstunge aktører, som universiteter, institutter og forskningscentre, samt bygherrer, rådgivere og udførende entreprenører, er i fokus.

“Vi har stort fokus på at dele viden med markedet og at få ny markedsviden ind, da vi har et ønske om, at vores branche rykker sig fra at arbejde ud fra erfaringer til at
dyrke data, forskning og brede samarbejder som afsæt for fremtidens løsninger,” forklarer produktionschef og daglig leder af Innovation Lab hos BG Byggros, Søren Storm, og tilføjer:

“Jo mere vi tester og analyserer, jo større sikkerhed får vi i vores data og vores løsningers funktionalitet. Det handler i bund og grund om at skabe klassificeret viden, og her er vores eksterne partnere uundværlige. Sammen er vi i gang med at opbygge denne videns- og kommunikationsplatform, der kommer os selv og hele branchen
til gode.”

Innovation Lab bidrager til grøn omstilling

For at sikre, at BG Byggros’ produkter ikke kun er effektive, men også opfylder de højeste
branchestandarder, er udvikling og test af miljøvenlige løsninger i fokus, pointerer Søren
Storm.

Et konkret initiativ i Innovation Lab er test af afløbskoefficienter og kurver for grønne tage. Virksomheden arbejder på at identificere og løse udfordringer i den nuværende tilgang til beregning af hydraulik fra grønne tage for at forbedre ingeniørernes datagrundlag og sikre mere brugbare data.

Innovation Lab er nu på Byggros’ hjemmeside

BG Innovation Lab har i nogen tid haft egen kanal på LinkedIn og nu udvides kommunikationsplatformen igen, da Innovation Lab netop har lanceret et online univers på hjemmesiden, byggros.com. Dette understøtter vores
klare kommunikationsstrategi, om at udviklingsarbejde, resultater og viden skal være synlig og lettilgængelig for omverdenen. I 2023 gæstede ca. 1.000 branchefolk afdelingen ifm. besøg hos BG koncernen i Odense.

BG Innovation Lab består af flere grene; innovationslaboratoriet, hvor vi tester og producerer viden, udviklingsprojekter med eksterne samarbejdspartnere samt seminarer og undervisning.

Læs mere om Innovation Lab på byggros.com/bg-innovation-lab

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095