23948sdkhjf

Termoruder med indbygget solafskærmning

MicroShade® er er ny og innovativ glasløsning, der kombinerer coating, mikrostruktur og højkvalitetstermoruder, så udvendig solafskærmning bliver overflødig. Løsningen, der sikrer et lavere CO2-aftryk i byggeriet, er et oplagt valg til erhvervsbyggeri og offentlige byggerier, hvor indeklima og reducering af omkostninger til energiforbrug og vedligeholdelse har høj prioritet.

Store smukke glasfacader præger mange bygninger, men der er behov for at styre lysindfald og dermed varmen fra solen for at sikre et godt indeklima. MicroShade® løser elegant udfordringerne med den banebrydende solafskærmning, der er indbygget i vinduerne.  

”Vi har udviklet folien, som bygges ind i vinduesglasset hos Glaseksperten. Folien, der ikke hindrer udsyn, har struktur som en bikube, der bøjer solens stråler af og samtidig hindrer varmen i at komme ind i bygningen,” forklarer Jesper Gram, CSO fra MicroShade, der samarbejder med Glaseksperten, som er Danmarks største glasproducent, der distribuerer MicroShade® både nationalt og internationalt.

”Vi indbygger folien i vores 2- eller 3-lags termoruder, så bygningerne kan få ”rene” facader uden udvendig solafskærmning, men stadig med naturligt dagslys og en behagelig temperatur inde i bygningen,” forklarer Jess Gregersen, CEO fra Glaseksperten.

Få den rette mængde dagslys

Når sollyset rammer en termorude med MicroShade®, bliver op mod 92 % af solens stråler blokeret uden at påvirke udsynet. Løsningen, der ikke kræver vedligehold, sikrer, at der stadig strømmer rigeligt med dagslys ind. Om sommeren fjerner MicroShade® op til 100 % af det direkte sollys samt varmen fra solens stråler. I vintermånederne lader MicroShade® derimod omkring 35 % af solens stråler passere, hvilket giver energitilskud til opvarmningen.

Beregninger viser, at for at opnå samme afskærmningsegenskaber som MicroShade®, skal en typisk udvendig solafskærmning være lukket 70 % af sommerhalvåret, hvilket reducerer dagslys og udsyn kraftigt.

”Vi har udviklet værktøjet SimShade® Shading Calculator, hvor ydeevne og termiske værdier beregnes præcist ud fra bygningernes geografiske placering,” siger Jesper Gram.

Den innovative glasløsning præger allerede flere bygninger hos en af Danmarks største medicinalvirksomheder samt bygninger hos ATP.

Løsning med stort potentiale

”MicroShade® har potentiale for alle parter i byggeriet. Arkitekterne får højere designfrihed, fordi facaderne ikke skal have udvendig solafskærmning; løsningen giver ingeniørerne unikke muligheder på indeklimaberegninger, og ejerne af bygningerne kan se positivt på de samlede omkostninger,” fortæller Jess Gregersen.

Læs meget mere om den innovative løsning her: www.microshade.com og www.glaseksperten.dk

 Om: MicroShade® termoruder muliggør facader med:

  • lavt energiforbrug
  • naturligt dagslys
  • uhindret udsyn
  • stabile rumtemperaturer
  • nem installation
  • ingen driftsomkostninger
  • lav CO2-påvirkning
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11