23948sdkhjf

Licitationen mener: Undgå konkurs - Indfør skærpet tilsyn i byggeprocessen

I en lang række tilfælde kan indsatsområder i kommunerne og i regionerne sættes under skærpet tilsyn af relevante myndigheder for at sikre, at indsatsområder, som er ved at løbe løbsk, kommer tilbage på sporet.

Det gælder blandt andet seks ud af i alt 16 af de såkaldte kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, som er sat under skærpet tilsyn af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Det har dog ikke stor effekt. Supersygehusbyggerierne ligger desværre stadig i superligaen, når det gælder tidsforsinkelser og budgetoverskridelser. Men intentionen bag begrebet skærpet tilsyn er ikke så ringe endda.

For at afværge og afbøde konsekvenserne af konkurser i erhvervslivet kunne man måske forestille sig, at der blev ført skærpet tilsyn med en række virksomheders afgørende nøgletal. Disse sonderinger sker jo allerede som simple kreditvurderinger af de virksomheder, som man arbejder sammen med. Og det skal naturligvis fortsætte. I et liberalt samfund vælger man selv, hvem man vil arbejde sammen med.

Men, når samarbejdet skal udmøntes, for eksempel som en byggeentreprise, så burde der indføres en form for skærpet tilsyn i processen. Dels for at afdække pengestrømmene, dels for overordnet set at holde byggeopgaven på rette spor både rent praktisk og i forhold til de deltagende virksomheders likviditet og forpligtelser. En sådan praksis ville måske kunne dæmme op for de mange ulykkelige konsekvenser i kølvandet på en konkurs. Det er branchen selv, som skal tage initiativet. Og det skal ske før politikerne presser noget ned over hovedet på virksomhederne.

Artiklen er en del af temaet Lederen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11