23948sdkhjf

Luk lyset ind og forlæng udesæsonen med et orangeri fra VICA Danmark

Hos VICA Danmark er de specialister i uderum i glas. Virksomheden arbejder målrettet på at levere løsninger, der lukker lyset ind og hjælper danskerne med at få det meste ud af deres uderum.

Det kan være en trist følelse, når sommeren går på held, og de lune sommeraftner bliver kortere og køligere. Hos VICA Danmark er man dedikeret til at levere løsninger, der både kan forlænge udesæsonen og give danskerne det lys, som er så gavnligt for os.

VICA Danmark har gennem de seneste 20 år specialiseret sig i at levere alt i uderum. Når det kommer til orangerier, udestuer, drivhuse, pergolaer, overdækkede terrasser, glasinddækninger osv. kan VICA Danmark levere både til private og erhvervskunder. De leverer komplette løsninger og er med fra designfase til montage.

”Vi har et stort standardsortiment, men vi er lige så leveringsdygtige i kundetilpassede løsninger. Vi har mere end 20 års erfaring i markedet, så mange af vores leverandørsamarbejder går meget langt tilbage. Derfor har vi et indgående kendskab til de produkter, vi leverer, og det gør det muligt at skræddersy løsninger,” forklarer Teddy Hansen, projektchef hos VICA Danmark.

VICA Danmark tilbyder ligeledes totalløsninger og kan tilbyde at lave sokkel, fundament og mur samt tilpasning til huse ligesom byggeansøgning og byggeledelse også tilbydes. VICA Danmark har egne uddannede montører tilknyttet, der er eksperter i montage af VICAs løsninger.

Trivsel og lys hænger sammen

VICA Danmarks produktsortiment kan tjene mange forskellige formål. Virksomheden har bl.a. leveret et 150 kvm stort, isoleret orangeri til Holmsø Boligresort i Silkeborg, som er et seniorbolig-koncept.

”Det store isolerede orangeri kan anvendes på mange måder både som fælles opholdsrum og til diverse aktiviteter. Det forlænger mulighederne for at opholde sig ude og få lyset og naturen tæt på. Det er afgørende for vores trivsel som mennesker at få lys og luft, og det kan den her slags uderum bidrage til,” siger Teddy Hansen.

De fleste uderum står på jorden, men hos VICA Danmark har de også erfaring med at levere uderum til mere utraditionelle steder. Som dengang de skulle installere et orangeri på toppen af et tag.

”Vi har leveret to orangerier til AG Gruppen i København. Det ene skulle stå i et traditionelt gårdmiljø, mens det andet skulle installeres på en tagterrasse. Det giver brugeren mulighed for at nyde udeområdet og udsigten over København, selv når det er ustadigt vejr, som det jo ofte er i Danmark. På den måde får man mere ud af sine udendørs kvadratmeter, fordi man kan bruge dem længere. Så kan man sidde med et tæppe og stadig føle, man er udenfor og få glæde af dagslyset, mens man er beskyttet mod elementerne”, siger Teddy Hansen.

Når man bestiller hos VICA Danmark laver virksomheden alle de nødvendige beregninger for at kunne frembringe den nødvendige dokumentation og kvalitetssikring, så det lever op til de gældende krav og standarder for det pågældende byggeri.

De sidste 3 år har VICA oplevet en stigende efterspørgsel og interesse for at udnytte uderummene på forskellige måder.

”Mange er blevet opmærksomme på, hvor vigtigt lyset og naturen er for vores trivsel og mentale sundhed. Og her kan et uderum give brugeren flere muligheder for at få mest ud af sine udearealer,” slutter Teddy Hansen.

FAKTABOKS VICA Danmark

  • Blev startet af Carsten Burles-Piihl og Anders Christiansen i 2004
  • Kan i år fejre 20 års jubilæum
  • Har showrooms i både Kolding, Køge og Aalborg
  • Specialist i uderum i glas såsom orangerier, udestuer, drivhuse, pergolaer mv.
  • Læs mere på www.vica.dk

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094