23948sdkhjf

NCC vinder ordre på 200 mio. kroner

Entreprenøren skal stå for anlægsentreprisen på Ørsteds kommende anlæg til CO2-fangst og -lagring på Asnæsværket i Kalundborg

Ørsted står over for opgaven med at etablere CO2-fangst på det træflisfyrede Asnæsværket i Kalundborg og på Avedøreværkets halmfyrede kedelanlæg i Storkøbenhavn. 

Og nu er der navn på den entreprenør, der er valgt til at opføre fundamenter, bygninger og rørbroer til CO2-fangstanlægget på Asnæsværket. Her er der tale om NCC, der sætter arbejdet i gang i år og forventer at have sin del af projektet afsluttet i 2025. 

Det oplyser entreprenøren i en pressemeddelelse. 

Her fremgår det desuden, at ordren er på cirka 200 mio. kr.

Flemming Carlsen, der er direktør i NCC Infrastructure i Danmark, oplyser i en forberedt kommentar, at de er stolte over at bidrage til projektet.

- Store og komplekse anlægsprojekter er en central strategisk prioritet for NCC og harmonerer derfor godt med vores kernekompetencer, siger han og oplyser videre, at NCC allerede er "i fuld gang med at forberede de indledende faser". 

Store og komplekse anlægsprojekter er en central strategisk prioritet for NCC Flemming Carlsen, direktør i NCC Infrastructure i Danmark

- Projektet skal realiseres hurtigt og effektivt, og det er derfor vigtigt at vi får tilrettelagt projektet nøje, så processen kommer til at glide. Det har vi fuldt fokus på, siger Flemming Carlsen.

Ifølge Ole Thomsen, Senior Vice President og chef for Ørsteds kraftværksforretning, er der tale om det første CO2-fangstanlæg i fuld skala i Danmark. 

- Der skal sættes gang i mange forskellige tiltag for at bremse klimaforandringerne, og med vores CCS-projekt vil vi bidrage væsentligt til at realisere de politisk vedtagne danske klimamål for 2025 og 2030, lyder det. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11