23948sdkhjf

En vellidt direktør giver stafetten videre

Det 72 år gamle firma sikrer fremtiden ved at sælge internt. Efter 17 år som direktør og ejer træder Peter Halkjær tilbage og lader interne kræfter tage over.

Peter Halkjær har taget en stor beslutning. Efter 17 år som direktør og ejer af Danakon a/s giver han nu stafetten videre. Det sker med en stor portion stolthed og en god mavefornemmelse. En stolthed over hvad Danakon er blevet til, en stolthed over de mennesker, som har været en del af rejsen og en god mavefornemmelse, da ansvaret overdrages til to interne ledere, som har været med på rejsen i mange år. Det har været vigtigt for Peter, at virksomheden føres videre med de samme værdier og grundtanke, og at medarbejderne kan være trygge ved fremtiden.

Et stærkt makkerpar

Det lå også i kortene, at Jens Schaufuss, nuværende afdelingsleder for konstruktion, og Mira Redzepi, nuværende økonomichef, skulle overtage Danakon. I 2019 købte de hver 10% af aktierne og har således været en del af ejerskabet siden. Jens startede i Danakon i 2007, og Mira kom til i 2016. De har således begge to været i Danakon i mange år, og med Jens’ baggrund som konstruktionsingeniør og Miras skarpe sans for økonomi og forretningsforståelse, danner de to et stærkt makkerpar.

”Branchekendskab og økonomi - det ene kan næsten ikke undvære det andet, og begge faktorer er essentielle for at sikre Danakons fremtid”, mener Peter.  

Rådgivning i mere end 70 år

Firmaet har siden 1952 rådgivet bygherrer, arkitekter, kommuner, almene boligforeninger og mange andre kundegrupper inden for løsning af bygge- og ingeniørfaglige udfordringer. Først i Dragør og så på vestegnen efter firmaet flytter til Taastrup i starten af 70’erne. I dag udfører Danakon rådgivning på det meste af Sjælland, men opgaverne strækker sig ud til hele landet. Siden Peter overtog firmaet i 2006, har han formået, trods finanskrisen og senere covid-19-pandemien, at drive en sund og veletableret arbejdsplads i tæt samarbejde med Jens og Mira. Med generationsskiftet er firmaet nu sikret i mange år endnu, og kigger vi i ordrebogen ser fremtiden også lys ud.

”Vi har mange gode opgaver til vores medarbejdere og har faktisk brug for flere kræfter i øjeblikket”, siger Jens.

Om Danakon a/s

RÅDGIVENDE INGENIØRER

Danakon er en veletableret rådgivende ingeniørvirksomhed, der siden 1952 har rådgivet bygherrer, arkitekter, kommuner, almene boligforeninger og mange andre kundegrupper inden for løsning af bygge- og ingeniørfaglige udfordringer.

SPECIALIST I BYGGERÅDGIVNING

Danakon har, i kraft af sine mange år i branchen, opbygget solide erfaringer inden for nybyggeri, renovering og energirådgivning. Med vores specialistviden har vi markeret os inden for energioptimering og modernisering af bygninger og forsyningssystemer. Det betyder, at vi har en stor berøringsflade inden for byggeriet med en stor fast kundekreds.

HELHEDSORIENTEREDE LØSNINGER

Hos Danakon kendetegnes vi ved at se et hvilket som helst projekt i et helhedsorienteret perspektiv, hvor økonomiske, sociale og miljømæssige hensyn tilsammen skaber det bedste resultat.

I vores rådgivningsarbejde lægger vi stor vægt på faglighed, og ved projektering er det vigtigt for os at optimere byggeriet ved at vælge løsninger med god totaløkonomi og materialer af høj kvalitet. Vi har et særligt fokus på bygbarhed og stræber desuden hele tiden efter at forbedre arbejdsmiljøet.

For et par år siden fik Peter Halkjær den fynske kunstner Camilla Albers til at skabe dette værk, der illustrerer Danakons virke. (Foto: Sacha Vernstrøm Prosberg)

´Øje for lidt mer´

Siden 2014 har Danakons grundtanke og løfte i al rådgivning været, at man altid har ´øje for lidt mer´. Det handler ifølge ledelsen om at fremme bæredygtige løsninger, især i forhold til miljøet, men det har også påvirket arbejdskulturen i Danakon:

"Vi har en helt unik arbejdsplads med et stærkt sammenhold og en kompetent arbejdsgruppe. Vi har ikke kun øje for det faglige, men også for hinanden. Det har skabt en fælles ejerskabsfølelse omkring Danakon. Det er vores allesammens firma, som vi nu får æren af at føre videre”, fortæller Mira. Hvortil Jens tilføjer:

”Vores ønske er at drive Danakon videre med de samme værdier og grundtanke, og missionen er fortsat, at vi vil bidrage til udvikling af byggeriet i en bæredygtig retning til gavn for mennesker, miljø og samfund. Vi fortsætter det stærke samarbejde med vores mange gode forretningspartnere, og vi lover, at vi fortsat har ´øje for lidt mer´”.

Generationsskiftet markeres med et internt arrangement for medarbejderne.

Generationsskifte i Danakon

  • Peter Halkjær træder tilbage som direktør og ejer d. 30. juni 2024 og vil herefter fortsætte som salgschef og mentor i en årrække
  • Mira Redzepi bliver ny administrerende direktør pr. 1. juli 2024
  • Jens Schaufuss bliver direktør pr. 1. juli 2024

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063