23948sdkhjf

Stormflod giver slagsmål: Bygherre vil rejse krav mod kommune

Omfattende stormskader får nu bygherre til at rejse krav mod Bornholms Regionskommune

Et større slagsmål er under opsejling på Bornholm.

Bygherren bag Tejn Havnehuse, FB Gruppen, vil nemlig rejse et krav mod Bornholms Regionskommune som følge af de omfattende stormskader.

Det skriver Bornholms Tidende.

Årsagen er, at beboerne har været ramt af sidste års stormflod. Bygherren mener blandt andet ikke, at man er informeret ordentligt om de vejrmæssige forhold, der altså har forvoldt skader hos beboerne.

- Jeg ved ikke, om de vil lægge sag an: på den ene side siger de, at det vil de ikke - det sagde FB Gruppens direktør til mig i går (onsdag red.), men deres advokat har varslet, at de kommer med et ”krav”. Vi ved ikke helt, hvad det betyder, lyder det fra Lillian Rasch Madsen, direktør i Bornholms Regionskommune.

Hos FB Gruppen ønsker man ikke at oplyse, præcis hvad kravet indeholder, men teknisk direktør Stig Nørnberg siger følgende:

- Vi håber, kommunen lever op til sit ansvar, og lige nu er vi dialog med kommunen om, hvori det ansvar består, siger han til mediet.

Tejn Havnehuse består af 14 bygninger med 23 liebhaverboliger. Ifølge hjemmesiden om projektet er en del af boligerne solgt.

FB Gruppen har siden 2003 udviklet, bygget og solgt i Storkøbenhavn og omegn. Koncernen udvikler alle ejendomstyper fra ejer, andel, leje til almene boliger.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109