23948sdkhjf

Tænk naturen som en samarbejdspartner

Biodiversitet behøver ifølge rådgiver ikke at være kompliceret. Det handler om at udfordre normerne

At omlægge arealer fra en grøn ørken med monokultur til noget, der i højere grad bidrager til større mangfoldighed i naturen, behøver ikke være en uoverkommelig opgave. 

Det mener man i hvert fald ikke i anlægsgartner-virksomheden OKNygaard. Her opfordrer man branchen til at udfordre normerne for, hvordan grønne områder skal se ud og driftes. Det vil både komme planeten og virksomhederne selv til gode.

- Vi oplever, at vores kunder og markedet i stigende grad efterspørger fokus på biodiversitet, hvad enten det er nyetablering eller omlægning af grønne områder,  siger Kirstine Kot, teknolog i miljø & natur samt rådgiver inden for naturbaserede løsninger i OKNygaard, i en pressemeddelelse.

Det behøver dog ikke være kompliceret for kunden. Vi hjælper derfor med at inspirere og synliggøre de mange tiltag, der kan bidrage til større biodiversitet Kirstine Kot, teknolog i miljø & natur samt rådgiver inden for naturbaserede løsninger i OKNygaard

Her fortæller hun videre, hvordan det alligevel kan være svært at komme i gang, hvis man ikke ved, hvordan man bedst griber opgaven an eller ved, hvad man præcist skal efterspørge. Men, understreger hun, så er det vigtigt at kommunikere, hvordan biodiverse arealer kan have mange udformninger og ’sværhedsgrader’.

- Det behøver dog ikke være kompliceret for kunden. Vi hjælper derfor med at inspirere og synliggøre de mange tiltag, der kan bidrage til større biodiversitet, siger rådgiveren for virksomheden, der har hovedkontor i Brabrand ved Aarhus.

Man kan tænke det som, at naturen er en samarbejdspartner, der ofte selv har et svar på det behov, som vores kunder efterspørger. Kirstine Kot, teknolog i miljø & natur samt rådgiver inden for naturbaserede løsninger i OKNygaard

Naturbaserede løsninger er vejen frem

Hos OKNygaard har de ansatte mulighed for at videreuddanne sig til bl.a. biodiversitets- eller klimagartner. Det betyder ifølge Kirstine Kot, at OKNygaards medarbejdere kan løfte opgaven med høj faglig ekspertise og kvalitet.

Det spiller naturligt sammen med de overordnede bestræbelser mod en så bæredygtig anlægsbranche som muligt. På tværs af de fem søsterselskaber, som tilsammen danner idverde i Danmark, holdes et stærkt fokus på naturbaserede løsninger.

Ifølge Kirstine Kot arbejdes der blandt andet i pagt med naturen og dens egenskaber i stedet for at bekæmpe den.

- Man kan tænke det som, at naturen er en samarbejdspartner, der ofte selv har et svar på det behov, som vores kunder efterspørger. Det er for eksempel naturbaserede løsninger, når vi anlægger eller genopretter landskaber og habitater, der fremmer biodiversiteten eller når vi håndterer vand i landskabet fremfor at lede det væk i store rør under jorden, siger Kirstine Kot.

OKNygaard, der beskæftiger over 500 ansatte, hjælper bl.a. virksomheder, kommuner og foreninger med at udpege steder, hvor der er mulighed for at gøre brug af naturbaserede løsninger. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109