23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Modulopbyggede auditkurser

Et modulopbygget kursus-setup, der giver dig mulighed for løbende at udvikle dine auditkompetencer på lead auditor niveau, efterhånden som behov for auditering efter andre ledelsessystemstandarder opstår.

Hos FORCE Technology har vi siden introduktionen af de nye ledelsesstandarder ISO 9001:2015 og 14001:2015 for kvalitets- og miljøledelse udviklet og gennemført modulopbyggede auditkurser baseret på det, der er fælles i disse og kommende ledelsesstandarder, og det, der er specifikt inden for h.h.v. kvalitets- og miljøledelse.

Som underviser på det grundlæggende fælles modul og på kvalitets-fagmodulet oplever jeg blandt andet værdien af den store fællesmængde, der nu fremgår tydeligt i de 2 standarder.

På grundmodulet møder kursisterne en fiktiv virksomhed, som har de typiske udfordringer:

  • vækstambitioner
  • leverandørproblemer
  • interessekonflikter
  • mangel på kvalificeret arbejdskraft
  • risici og muligheder, som disse ydre og indre påvirkninger medfører.

Auditkriteriet er udelukkende den tekst, der går igen i alle ledelsessystemstandarder.

Kursisterne kommer med meget forskellige baggrunde og forudsætninger inden for miljø, kvalitet, inspektion og tilsyn i private og offentlige organisationer, men de formår alligevel inden for kort tid at sætte sig ind i den tænkning, der har ligget til grund for de nye standarder.

De bliver klædt på til at auditere processer- uanset hvilke – samt får træning i at auditere de nye elementer i standarderne, som f.eks.

  • kravene til topledelsen
  • sammenhængen mellem ledelsessystemet og organisationens mission, vision og strategi
  • hvad begrebet ”risikobaseret tænkning” betyder i forhold til audit.

 

Kursisterne er nu klædt på til at indgå i et auditteam og gennemføre

  • interne procesaudits i forhold til egne krav
  • leverandøraudits i forhold til kontrakter
  • inspektioner/tilsyn i forhold til relevante myndighedskrav.

 

For nogle af kursisterne rækker grundmodulet i forhold til de opgaver, de skal løse, når de kommer hjem. Heldigvis fortsætter en del på fagmodulerne inden for hhv. miljø og kvalitet, hvor de, med udgangspunktet i den samme fiktive virksomhed, træner rollen som ledende auditor med alt, hvad det indebærer i forhold til at

  • lede et auditteam
  • planlægge
  • forberede
  • gennemføre
  • rapportere
  • følge op på audit og lukke evt. afvigelser i forhold til en konkret kravstandard (ISO 9001, ISO 14001, etc).

Efter kurset og veloverstået eksamen kan kursisten derfor med rette kalde sig ”Ledende auditor”.

Efterhånden, som de nye ledelsessystemstandarder, baseret på fællestekst udkommer, blandt andet den kommende ISO 45001 for arbejdsmiljø, vil FORCE Technology tilbyde nye fagmoduler, som bygger ovenpå grundmodulet og dermed understøtte ISO organisationens ønske om, at ledelsesstandarderne skal gøre det lettere for organisationerne at udvikle og implementere skræddersyede ledelsessystemer, som dækker og lever op til flere ledelsessystemstandarders krav.

Chefkonsulent Jens Ulrik Hansen, FORCE Technology - ju@force.dk

Beskrivelse af de modulopbyggede kurser

FORCE Technology
Park Allé 345
2605 Brøndby
Brøndby Kommune
Danmark
CVR nummer: DK55117314
P nummer: 1003106341

Send til en kollega

0.063