23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Hjælperytterne i mål efter 830 kilometer

Med økonomisk støtte fra blandt andre Adserballe & Knudsen er Gigtforeningens cykelhold, Hjælperytterne, kommet i mål i Rungsted efter fem dage i sadlen rundt i det danske land.

Lørdag d. 24. juni startede Hjælperytterne ud i Hvidovre i gråvejr og blæst, men der var alt andet end modvind at spore på cykelholdet, som har arbejdet sig igennem fem dage med dansk sommervejr på godt og ondt. Ved målstregen i Herning mandag, kunne holdet overrække 12 elcykler til børn med den smertefulde sygdom børnegigt, hvorefter turen gik tilbage mod Sjælland.

Adserballe & Knudsen er blandt hovedsponsorerne og logoet har prydet på både rytternes røde cykelærmer og ved målstregen. Entreprenørvirksomhedens administrerende direktør, Karsten Hjarsø, har anset Hjælperytterne som et naturligt valg i uddelingen af sponsorater.

- Vi støtter gerne de aktive foreninger, som på en eller anden måde er forankret lokalt eller værdimæssigt i forhold til vores forretning. Gigtforeningen har med Hjælperytterne et super initiativ, som på en gang fremmer motion og støtter økonomisk. I Adserballe & Knudsen har vi i øvrigt et meget aktivt cykelhold, og vi ser meget andre ryttere med vores logo på tøjet, siger Karsten Hjarsø.

Danmarksruten gik først sydpå via Næstved til Maribo på Lolland. Dag 2 bød på en færgetur til Langeland efter en våd start og fortsatte med hård modvind over Siø og Tåsinge mod Odense. Før overrækkelsen af elcykler i Herning på tredjedagen tilbagelagde rytterne 170 km med depotstop ved blandt andet Dan Cake i Give. Tirsdagens etape lød på hele 200 km over Skive til Skørping i Nordjylland, mens rutens sidste etape tog rytterne sydpå til Aarhus og med færgen til Sjællands Odde mod målet i Rungsted.

Udover konkurrencen om de 12 elcykler, har Hjælperytterne cyklet et større beløb i mål til Gigtforeningens arbejde.

Foto: Jesper Halvorsen

Adserballe & Knudsen A/S
Ryttermarken 6
3520 Farum
Furesø Kommune
Danmark
CVR nummer: DK29919089
P nummer: 1012607772

Send til en kollega

0.078