23948sdkhjf
Del siden
Annonce

LESSNOX giver det nye tag en grøn profil

En særlig membran bidrager til at nedbryde de skadelige NOx-partikler

Hvis du skal bygge grønt, skal du tænke hele vejen rundt – ikke blot i form af ekstra isolering og grøn energi. Selve bygningen kan nemlig også bidrage til en direkte miljøforbedring, blot ved at vælge de rigtige materialer.

En oplagt mulighed er at bruge LESSNOX som overmembran på taget. Det er et produkt, som har flere fordele – både når du skal arbejde med det og bagefter, når miljøregnskabet skal gøres op.

-LESSNOX bidrager til et bedre miljø hver eneste dag, uden at bygherren eller beboerne behøver at foretage sig noget. Den særlige belægning på LESSNOX betyder, at taget reducerer mængden af NOx-partikler i luften og dermed giver en renere luft at indånde, siger Kenneth Vraa, der er salgs- og marketingschef hos Phønix Tag Materialer.

Et godt eksempel er Lambæk Vandværk i udkanten af Ringkøbing, opført i 2014 og fra arkitekten tænkt som ”fremtidens vandværk”, hvor bl.a. beskyttelse af det rene drikkevand havde førsteprioritet.
Det nye vandværk, der er tegnet af Ginnerup Arkitekter, har således LESSNOX som en logisk og indarbejdet del af sin konstruktion; med den særlige miljøvenlige membran monteret på to tage med henholdsvis 35 og 45 graders hældning. Det betyder, at det nye vandværk – ud over rent drikkevand til tusindvis af mennesker – også bidrager til et renere nærmiljø.

Udledningen af NOx-partikler er stadigt stigende fra bl.a. brændeovne, lastbiler og virksomheder. Partiklerne forurener luften og er skadelige for helbredet, og derfor er det vigtigt at nedbryde dem, inden de ender i lungerne eller forårsager smog og syreregn.

LESSNOX er et enkelt bud på en god løsning: Det øverste lag på membranen er belagt med titandioxid, som så at sige rækker naturen en hjælpende hånd. I forvejen sørger solens UV-stråling for at nedbryde en stor del af de farlige partikler, men den særlige belægning på LESSNOX-membranen sætter ekstra fart på nedbrydningen.
Det betyder, at partiklerne bliver omdannet til nitrat, som skylles væk i regnvejr og siden problemfrit kan optages og omsættes af planter, buske og træer.

Kenneth Vraa understreger, at LESSNOX ikke er anderledes at bruge og lægge på end andre typer af tagpap.

-Arbejdsprocessen er den samme, det håndteres på samme måde, det kan bruges på mange forskellige typer af tage og du kan arbejde med det helt ned til minus 15 grader. Den eneste forskel er, at LESSNOX-membranen – selvom den er titaniumgrå - giver taget en grøn profil, siger han.

Du kan læse mere om LESSNOX på Phønix Tag Materialers hjemmeside: 

Har du spørgsmål til artiklen eller produktet, kan du kontakte Phønix Tag Materialer på 79 96 21 00.

Phønix Tag Materialer A/S
Vester Allé 1
6600 Vejen
Vejen Kommune
Danmark
CVR nummer: DK25711785
P nummer: 1008017065

Kontaktperson

SSP
Sarah Søgaard Poulsen
Marketingassistent
+45 24841375 tsh@phonixtagmaterialer.dk

Send til en kollega

0.095